Internationalt møde om blandt andet vindmølle-parker, rejefiskeri og øget skibstrafik
23. APR 2003 9.18
Omkring 5o deltagere fra myndigheder samt repræsentanter for landbrug, fiskeri, energi, havne, industri og turisme i de tre vadehavslande Danmark, Tyskland og Holland mødes torsdag og fredag i Tønder for at drøfte, hvad en bæredygtig udvikling betyder for de forskellige sektorer i hele Det internationale Vadehavsområde.
Deltagerne udgør det såkaldte VadehavsForum , som er et uafhængigt organ, som blev nedsat efter den seneste regeringskonference om Vadehavet i Esbjerg i 2001
Blandt de aktuelle emner, som drøftes på mødet, er fremtiden for rejefiskeriet. Det sker på baggrund af en dom fra de hollandske kartel-myndigheder. Dommen har for nylig resulteret i en bod på mere end 100 mio. kr. til fiskerisektoren i alle tre lande for påstået ulovligt indgåede prisaftaler. På baggrund af en rapport vil VadehavsForum drøfte mulighederne for en fælles udtalelse, som har til hensigt at støtte såvel fiskeriet som naturen.
Også opstilling af store vindmølleparker i Nordsøen tæt ved Vadehavet skal drøftes på mødet. Det er specielt det stigende antal ansøgninger om opstilling af meget store anlæg - især i den tyske del af Nordsøen - som bekymrer. Der er fortsat ikke lavet internationale retningslinier for forundersøgelser af anlæggenes påvirkning og dominans af naturen og havmiljøet samt risikoen for skibsfarten. Der er tale om planer, der i fuldt omfang dækker flere hundrede km2.
Endelig skal sikkerheden i forbindelse med den stigende skibstrafik i Nordsøen diskuteres ud fra de seneste beslutninger og initiativer fra EU og de nationale regeringer. Blandt andet en ny aftale om gensidig hjælp i forbindelse med nødstedte skibe og en bedre koordinering af flyovervågningen i Nordsøen mellem de tre vadehavslande.
VadehavsForum har blandt andet til opgave på den næste regeringskonference i 2005 i Holland at præsentere sine forslag om, hvordan en bæredygtig udvikling kan se ud for området. EU støtter arbejdet i VadehavsForum med ca. syv mio. kroner. cgt/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.