
ESBJERG: Kvalitetskontrakten skal give borgere et klart og overskueligt indblik i kommunens arbejde med kvalitetsudvikling, så borgerne med målene kan vurdere byrådets indsats for at udvikle opgaveløsningen. Ved at synliggøre de politiske mål i kvalitetskontrakten får borgerne klar besked om, hvilket serviceniveau kommunen arbejder hen imod.
På en lang række områder har kommunen lagt sig fast på, hvad borgerne kan forvente, at Esbjerg Kommune arbejder videre med. Det gælder både internt i kommunen som fx sygefravær og mere digitalisering til at styrke læseindsatsen i folkeskolerne og bruge velfærdsteknologi i omsorgen for de ældre.
- Selvom det ikke er et dokument, man hører så meget om, så er det faktisk interessant læsning fra en borgers synspunkt. For kvalitetskontrakten beskriver detaljeret, hvad der foregår inde i maskinrummet på kommunen. Hvilke områder har særligt fokus? Og hvad kan man som borger forvente fremadrettet? siger borgmester Johnny Søtrup (V).
Kommunen skal desuden årligt følge op på, hvor langt kommunen er kommet med at opfylde de fastsatte mål. Kommunen skal i en opfølgningsredegørelse vurdere, om indsatsen er tilstrækkelig for at nå de opsatte mål, og om målene fortsat vurderes relevante.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.