- Det er jo indlysende, at indsatsen generelt kommer for sent. Vi kan se, hvor mange børn, der først bliver fjernet fra hjemmet, når de når puberteten. Og hvor det efter alt at dømme havde været bedre at gribe ind tidligere.
- Men når ministeren nu vil ensrette indsatsen ved at stille krav om, hvilke metoder, kommunerne skal bruge, bliver vi berørt i Socialdemokraterne. For vi har for flere måneder siden jo foreslået at øge incitamentet for at gribe ind tidligere.
- Ministeren bør dømmes for nøl, når ikke hun tager imod det forslag og i stedet nu vil ind og detailregulere. Det vi som landspolitikere kan gøre, er jo netop at sætte de bedst mulige rammer for kommunerne i stedet for at bestemme, hvordan de skal løse opgaverne.
S-forslaget går ud på en bedre økonomisk kompensation, hvis kommunerne kan dokumentere en tidlig indsats. Tankegangen er: En mindre massiv indsats tidligt i forløbet kan gøre større gavn.
- Når kommunerne griber ind så sent, som de gør, er det typisk fordi, de økonomisk er så hårdt pressede, at de skubber udgiften foran sig og så først griber ind, når der er tale om pubertetsbørn, og problemerne tårner sig op.
Lise von Seelen erklærer også sit parti villigt til at diskutere, om staten eventuelt skal betale en større del af udgifterne af indsatsen.
- Men vi er meget forbavsede over, at ministeren nu vil til at detailstyre. Det er ikke klogt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.