RUDERSDAL: Ud af 200 tilmeldte virksomheder var Rudersdal Kommunes administration nomineret til en pris i tre ud af fire kategorier og vandt altså i kategorien 'Årets frokostløsning' for kantinernes store indsats i sundhedsarbejdet.
Begrundelsen for valget er:
'Frokostløsningen tænker ud over blot at være sund og nærende; de satser også på at videreuddanne både kantinepersonale samt medarbejdere for at øge deres sundhed. Derudover er informationen om de enkelte måltider i højsædet på en måde der fortjener fremhævelse.'
Kommunaldirektør Bjarne Pedersen er stolt af den nye titel og ser prisen som et stærkt symbol på, at det store sundhedsprojekt, der er løbet af stablen i administrationen de sidste par år, er nået ud i rigtig mange dele af organisationen.
- Som led i vores mål om at være en attraktiv arbejdsplads har vi de sidste par år haft et stærkt fokus på sundhed hos medarbejderne. Ud fra et indledende sundhedstjek har vi arbejdet med at skabe øget fokus på sundhed, og især på motion, kost og stress. På motionssiden har der været øget tilstrømning til DHL og andre løb. Der er lavet interne løbehold, stavgang og gymnastikhold tilpasset forskellige målgrupper. Foredrag har givet øget viden og interesse både for motion og for kostens sammensætning. Og alle, der har haft lyst, har kunnet deltage i et diætistforløb, hvor man sammen med andre, med samme ønsker eller problematik, kunne få råd og vejledning, siger Bjarne Pedersen.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











