
ROSKILDE: Borgmester i Roskilde, Joy Mogensen (S), og RUC's rektor Ib Poulsen har underskrevet en ny, ambitiøs udviklingsaftale.
Med udviklingsaftalen skal samarbejdet mellem kommune og universitet intensiveres i form af en række konkrete, realiserbare projekter. Ifølge Joy Mogensen er aftalen et skridt i retning af en fælles vision om, at Roskilde skal være en universitetsby og ikke bare en by med et universitet.
Virksomheder i Roskilde skal i langt højere grad kende til samarbejdsmuligheder med Roskilde universitets 700 forskere, ligesom de skal kende til muligheder for samarbejde med universitetets 9000 studerende gennem projekt- og praktikforløb samt ph.d.-samarbejde.
Syv indsatsområder
Udviklingsaftalen indeholder syv særlige indsatsområder, som er Grøn Roskilde, Erhvervsudvikling, forskning, uddannelse og iværksætteri, Studenterliv i Roskilde, Internationalt samarbejde, Social innovation, Turisme og oplevelsesøkonomi samt Sundhed.
På et årligt møde mellem RUC's rektoratet og kommunens direktion samt medlemmer af byrådet skal der hvert år inden for indsatsområderne prioriteres tre projekter, som vil få særligt fokus.
- Jeg har en klar forventning om, at vi med udviklingsaftalen får intensiveret samarbejdet, får prioriteret, koordineret og synliggjort projekter, og at vi med et fælles langt, sejt træk kan skabe en eksemplarisk case for samarbejde mellem kommune og universitet, siger Ib Poulsen.
jos
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.