RØDOVRE: Rødovre Kommune har ansat Camilla Niebuhr som ny børne- og kulturdirektør, oplyser kommunen. Hun kommer fra en stilling som direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.
Camilla Niebuhr er en erfaren kommunal leder. Direktørjobbet i Københavns Kommune har hun haft siden 2015, og før det var hun kontorchef i samme forvaltning.
Hun har desuden været ministersekretær i Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet samt politisk konsulent i Kræftens Bekæmpelse.
Camilla Niebuhr afløser Jette Egholm, der er gået på pension.
mk