DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Rod i regnskabet: Boligselskabs-chef stopper

AARHUS: Den mulige fusk med bedrageri og mandatsvig for op mod 20 mio. kr. i Østjysk Bolig koster nu jobbet for endnu en chef. Det drejer sig om chefen for boligselskabets byggesager, der er fratrådt, skriver Jyllands-Posten.

Chefen er ifølge konstitueret direktør Mariane Toft-Dallgaard fratrådt efter et møde mellem boligforeningens øverste ledelse og den tidligere medarbejder samt vedkommende advokat. En advokatundersøgelse, som blev fremlagt i april, viste mistanke om svindel nemlig for op mod 20 mio. kr., og flere medarbejdere blev politianmeldt.

Ifølge undersøgelsen er der blandt andet tale om "bankoverførsler fra Østjysk Boligs konti til uvedkommende private bankkonti" for 9,3 mio. kr. samt udgifter af private og "privatlignende" karakter for 3,5 mio. kr. De tæller bl.a. Apple-produkter, nyt køkken, vin, rejser, golftøj- og bolde, kaffemaskiner mv. Sidste år politianmeldte Aarhus Kommune direktøren for Østjysk Bolig for mistanke om at have brugt 370.000 kr.

ibs