Ris og ros til nationale tests i folkeskolen

Af Morten Uhrenholdt

Når de nationale tests om kort tid indføres, sker det med to-tre års forsinkelse. Og det skyldes først og fremmest de forhold, som Rigsrevisionen har hæftet sig ved, i en rapport, der netop er offentliggjort:

- 'Undervisningsministeriets forberedelse af projektet om de nationale test kunne have været mere fyldestgørende.
- Ministeriets fastsættelse af projektets økonomiske rammer hvilede på et usikkert grundlag, tidsplanen var meget stram, og ministeriet tilrettelagde ikke projektet under hensyn til, at markedet af egnede leverandører var begrænset.
- Ministeriet definerede klare mål for, hvad de færdige test skulle kunne, men overvejede ikke, hvilke risici der kunne være forbundet med selve opgavekonstruktionen til testene.'

De politisk valgte Statsrevisorer behandlede i går Rigsrevisionens rapport. Og de har følgende kritiske bemærkninger:

* 'at den stramme tidsplan for udviklingen af de nationale test har udgjort en risiko for projektets gennemførelse og kvalitet
* at Undervisningsministeriet hverken i 1. eller 2. udbudsrunde udarbejdede økonomiske analyser, der kunne ligge til grund for budgettering og økonomistyring
* at ministeriet ikke tog højde for, at markedet af egnede leverandører var begrænset, bl.a. kunne man have valgt flere selvstændige udbudsfaser i stedet for én samlet
* at ministeriet først i foråret 2007 tilførte projektet de nødvendige interne resurser til projektstyring.'

Statsrevisorerne konstaterer afsluttende, at undervisningsminister Bertel Haarders oplysninger til Folketinget har givet et korrekt billede af projektets status.

Men det korte af det lange er, at når testene omsider får premiere om kort tid, så sker det med to-tre års forsinkelse.

Oppositionen bruger Rigsrevisionens rapport til at rette skarp kritik mod regeringen:

- Med Rigsrevisionens rapport i dag har vi fået sort på hvidt, at undervisningsminister Bertel Haarder alt for sent tog ansvar for udvikling af de nationale test, og derfor har skabt unødig mistillid og manglende medejerskab i folkeskolen, siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini.

- Rapporten konstaterer tørt, at undervisningsministeren var mere optaget af at sætte kryds ud for regeringens tjek-liste end at behandle folkeskolen med respekt og ordentlighed. Bertel Haarder bærer derfor et stort ansvar for den skepsis, der hersker blandt lærere overfor nationale test. Det er ærgerligt, fordi ordentlig styring med respekt overfor skolerne kunne have gjort testene til en succes fra start, understreger Christine Antorini.