RINGSTED: Efter en række kritisable forhold i forbindelse med anbringelse af et barn på en række adresser i Østjylland, har Ringsted Kommune anmeldt direktørerne for henholdsvis firmaet Akut-anbringelse.dk og firmaet Amanacare, skriver TV2 Østjylland. Kanalen har tidligere skrevet om, hvad den beskriver som svigt af anbragte børn, vildledning og brug af falske titler fra direktørernes side.
- Det her er under al kritik, og derfor vælger vi nu at politianmelde virksomheden. Som kommune har vi behov for et godt og tillidsfuldt samarbejde med opholdssteder og private aktører, så vi kan sikre, at udsatte børn og unge bliver passet godt på. Derfor er jeg selvfølgelig også rystet over, at virksomheden har manipuleret med underskrifter og direkte har løjet overfor os, siger direktør i Ringsted Kommune Gitte Løvgren.
Kommunen anmoder Midt- og Vestsjællands Politi om at rejse tiltale for overtrædelse af straffelovens paragraf 163 - ved gentagne gange bevidst at have videregivet urigtige oplysninger til kommunen. Direktør Michael Thomsen fra Akut-anbringelser.dk afviser at kommentere politianmeldelsen, mens direktøren for Amanacare, Mahmoud Hallum, ikke er vendt tilbage efter kanalens henvendelser.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.