
HOLBÆK: - Det er en glæde at få ansat en visionær topchef, som med sine visioner og faglige kompetencer helt sikkert vil gøre en forskel. Det gælder for børn, unge og familier både på det almene og det specialiserede område og også i forhold til at fastholde og udvikle Holbæk Kommunes særlige fokus på lokaldemokrati, sigerr borgmester Sørens Kjærsgaard (V).
René Junker er 43 år og i dag ansat som vicedirektør i Servicestyrelsen, som hører under Socialministeriet. Han har herudover en solid kommunal erfaring fra tidligere job som blandt andet børne- og familiechef i Odense Kommune samt leder af børne- og ungeområdet i Slagelse Kommune.
Udover den stærke faglige og ledelsesmæssige ballast, besidder René Junker også stærke kompetencer inden for økonomistyring, og han har samtidig blikket rettet skarpt mod nytænkning og udvikling. Egenskaber han ser frem til at bringe i spil i Holbæk Kommune:
- Jeg glæder mig meget til samarbejdet med politikere, direktion, ledere og medarbejdere. Desuden tiltaler det mig, at Holbæk Kommune har besluttet at udarbejde en politik for børne- og ungeområdet. Jeg vil gøre mit bedste for at bidrage positivt til den.
- Jeg ser også frem til at bidrage i forhold til direktionens generelle strategiske arbejde og til den overordnede ledelse af områderne børn, unge og familier samt lokaldemokrati. Dette naturligvis i et godt og tillidsfuldt samarbejde med ledere og medarbejdere på områderne, siger René Junker.
- Jeg ser meget frem til samarbejdet med René Junker, som er blevet valgt til stillingen som direktør på grund af sine strategiske og ledelsesmæssige kompetencer. Jeg er sikker på, at Rene Junker vil kunne bidrage til såvel det tværgående direktionsarbejde som den overordnede ledelse af områderne børn, unge og familier samt lokaldemokrati. Rene Junker har desuden stærke kompetencer i forhold til økonomistyring og velfærdsteknologi, som kommer til at spille en væsentlig rolle i fremtidens opgaveløsning - og også her har jeg store forventninger til samarbejdet, siger kommunaldirektør Hans Søie.
René Junker starter i Holbæk Kommune 1. august, hvor han følger efter Lisbeth Moltzen, der fratrådte 19. maj for at gå på pension.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.