Det er godt for klimaet at genbruge valgplakater i stedet for at fremstille nye. Men ikke alle plakater er velegnede til genbrug. Det har Erik Poulsen fra Stadil i Vestjylland måttet sande.
I 2019 stillede han op for Venstre til Europa-Parlamentet uden at blive valgt. Den seneste uge har han fundet ud af, at han nu igen hang i mindst tre lygtepæle, fordi partiet har genbrugt valgplakaterne til nye kandidater, hvis papirplakater imidlertid var gledet af i regnvejr, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
- Jeg har selv arbejdet så meget med valgplakater, at jeg vidste, at det ville kunne ske, hvis de ikke blev limet rigtigt. Mine plakater var egentlig ikke beregnet til genbrug på den måde, fordi de er trykt på nogle glatte plader - en slags plastik - frem for træplader, forklarer han til avisen. Partiet har nu lovet at pille de forkerte plakater ned.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.