Af Mathias Kryspin Sørensen
Med folketingsvalget, et nyt flertal og en ny regering er det indirekte besluttet, at regionerne fortsat skal bestå. Hverken SF, Socialdemokratiet eller Radikale ønsker nemlig regionerne afskaffet.
Det er dog nødvendigt med en gennemgribende evaluering af den strukturreform (Kommunalreform) fra 2007 der førte til amternes nedlæggelse og regionernes oprettelse. Endnu vigtigere, så er det nødvendigt med en reform af de danske kommuner og regioner med det formål at give de danske regioner ansvaret for miljø- og beskæftigelsesområdet, og ansvaret for at udmønte den danske erhvervspolitik.
Forkert at flytte miljøområdet
Størrelsen af de danske regioner bevirker, at de kan sikre en høj vidensmæssig kapacitet og øge effektiviteten i den offentlig sektor som følge af stordriftsfordele. Aktuelt er sundhedsvæsenet regionernes primære opgave, og årligt bruger de danske regioner 94,8 mia. kroner på sundhedsområdet. Det svarer til lige under 93 pct. af regionernes samlede udgifter. Den resterende del af regionernes udgifter (7,5 mia. kroner i 2010) går til enten socialområdet samt specialundervisning eller regional udvikling inden for transport, erhvervsliv, miljø mv.
Miljøområdet blev taget fra de tidligere amter og lagt ud i kommunerne, men det var forkert. Den enkelte kommune har ikke ressourcerne eller den fornødne viden til effektivt at sikre en god miljøindsats samt have en fornuftig dialog med landbruget. Derfor skal regionerne have ansvaret for miljø- og drikkevandsområdet.
De danske regioner har en størrelse, der gør dem fordelagtige til at varetage beskæftigelsesområdet og stå for udmøntningen af de over 20 mia. kroner, som Danmark årligt bruger på erhvervsstøtteordninger. Kommunerne har ikke den fornødne størrelse og viden til at tiltrække større virksomheder og iværksættere. Især fordi konkurrencen ofte ikke er med andre kommuner i Danmark, men derimod med regioner i andre lande.
De små og mellemstore
En del af de danske erhvervsstøtteordninger udmøntes centralt, men de danske regioner bør få en større del af ansvaret med at udmønte erhvervsstøtteordningerne. Regionerne skal have frihed til at forvalte midlerne, men det skal foregå under generelle forudsætninger om, at pengene primært går til iværksættere samt små- og mellemstore virksomheder da det er her, flest nye arbejdspladser skabes.
På beskæftigelsesområdet og hvad angår en effektiv erhvervspolitik, så viser erfaringer fra bl.a. Trekantsområdet, at der kan være store fordele ved at større enheder overtager ansvaret. En effektiv beskæftigelsesindsats afhænger bl.a. af en tæt kontakt til virksomhederne, og her har regionerne en fordel, da de dækker et større geografisk område og kan samle flere ressourcer.
Den megen pendling i Danmark betyder, at det for en virksomhed er vigtigere med gode regionale erhvervsforhold ift kommunale forhold. Og derfor er det også en lettere opgave at matche arbejdsløse med nye arbejdspladser inden for en region i forhold til en kommune.
Det borgernære
Kommunernes ansvar skal derimod ligge i det helt borgernære - herunder visse dele af sunhedssektoren. De har en klar fordel i forhold til regionerne på de helt borgernære områder. Især indenfor folkeskolen, børnepasning, vedligeholdelse af veje mv. er det nødvendigt at have en kommunal forankring. De større danske kommuner oven på Kommunalreformen fra 2007 betyder også, at de danske kommuner har haft en størrelse, hvorved de mere effektivt kan varetage de opgaver, de har ansvar for.
Derfor er det også naturligt, at en del af sundhedsområdet flyttes fra regionerne over i kommunerne. Etableringen og driften af sundhedshuse kunne være en kommunal opgave. Sundhedshusene vil ligesom folkeskoler have en central rolle i lokalsamfundene, og det skal være muligt at prioritere en bedre sundhedsindsats netop gennem de lokale sundhedshuse.
En reform af regionernes og kommunernes ansvarsområder kan være med til at skabe en mere effektiv offentlig sektor i Danmark, der leverer bedre offentlige ydelser til borgerne. Ligeså vigtigt, så vil en ny opgavefordeling bidrage til en bedre forståelse af behovet for regioner og kommuner hos borgerne.
Socialliberal blogger, Mathias Kryspin Sørensen
