dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Stine Bidstrup, Polfoto.

Regioner havde håbet på en fusion med KL

TOPMØDE Trods afviste fusionsplaner noterer regionsformand Bent Hansen sig, at KL har lagt op til øget samarbejde.
13. MAR 2015 12.08

Det var en våd klud i ansigtet på regionernes formand, Bent Hansen (S), da et flertal af det kommunale bagland fra KL fredag middag stemte nej til en fusion med Danske Regioner.

Han har været en af fortalerne for fusionen mellem de to store organisatoriske enheder, der dermed må betegnes som død.

- Bestyrelserne havde en fælles indstilling om, at der skulle ske en fusion, så ja, det havde jeg da håbet på, siger han. Jeg tager til efterretning, at et flertal hos kommunerne har nedstemt forslaget, siger han.

Næste skridt på dagsordenen
Regionerne skal på et bestyrelsesmøde i næste uge diskutere, hvordan de vil forholde sig til situationen - sandsynligvis blot med en konstatering af, at fusionen ikke bliver til noget i denne omgang.

Bent Hansen tør ikke spå, om en fusion kan komme på tale på et senere tidspunkt.

- Hvis det kommer op igen, skal det være med en betydelig grad af sikkerhed for, at der er meget stor opbakning til projektet i begge organisationer, siger Bent Hansen.

Han noterer sig samtidig med tilfredshed, at KL - selvom man har sagt nej til en fusion - har bakket op om et øget samarbejde med regionerne på det sundhedsfaglige område.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/regioner-havde-haabet-paa-en-fusion-med-kl

GDPR