SYDDANMARK: Region Syddanmark betaler markant højere lønninger og har stillet gyldne håndtryk for adskillige millioner kroner i udsigt til de 12 ledende overlæger og direktører, der i øjeblikket er ansat på åremålskontrakter. I 10 ud af de 12 tilfælde burde cheferne dog aldrig have været tilbudt en åremålskontrakt på den måde, det er sket, skriver Vejle Amts Folkeblad.
I nogle tilfælde har regionen ikke oplyst om muligheden for at blive ansat på de lukrative betingelser i stillingsopslagene. I andre ved slet ikke at have slået stillingerne op. De nye oplysninger kommer frem på baggrund af en aktindsigt fra Fyens Stiftstidende.
- Det er svært at være stolt over det. Vi erkender, at vi skal have rettet op på det her, siger regionsdirektør Jane Kraglund, der selv om reglerne er klart formuleret i en af de første paragraffer i aftalen om åremålsansættelser, har valgt at acceptere sygehusledelsernes forklaring om, at de ikke har være opmærksomme på reglerne.
Sagen er uden sidestykke i det offentlige, og af den grund er det endnu uvist, hvilken myndighed der kan godkende kontrakterne.
Region Syddanmark vil have Regionernes Lønnings- og Takstnævn til at godkende kontrakterne, men her har man aldrig før behandlet en lignende sag, så nu ligger sagen hos den statslige myndighed Moderniseringsstyrelsen.
- Hvis de ikke kan lovliggøre det, så får vi en anden situation, som vi så må tage stilling til, siger Jane Kraglund.
I Moderniseringsstyrelsen arbejder man på at finde ud af, hvem der skal behandle bruddet på reglerne for åremålsansættelser.
ka / Ritzau
Læs hele historien i Vejle Amts Folkeblad.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.