Regeringen vil fra næste år sløjfe en helligdag, som formentlig bliver store bededag. Den falder den fjerde fredag efter påske og er en særlig dansk helligdag.

Som kompensation vil regeringen indføre et løntillæg svarende til en arbejdsdag. Samtidig vil regeringen nedlægge 2.700 offentlige stillinger. Det bekræfter flere beskæftigelsesordførere efter et møde i Beskæftigelsesministeriet torsdag.

- De vil afskaffe store bededag. Og der bliver hverken lagt op til forhandlinger, folkeafstemning eller noget som helst. Beslutningen er truffet, og det har sådan set bare været ren og skær orientering. Vi er dybt rystet, siger beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann (DF).

Regeringen har reelt flertal for forslaget, der har mødt stor kritik, og behøver således ikke opbakning fra andre partier.

De tre regeringspartier - Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - vil sløjfe en helligdag - sandsynligvis store bededag - for at styrke Forsvaret tre år tidligere end hidtil aftalt.

Til gengæld får de månedslønnede et løntillæg svarende til en arbejdsdag, mens timelønnede får almindelig timeløn.

Færre offentligt ansatte

Der skal ikke være flere arbejdstimer samlet for offentligt ansatte. Derfor vil regeringen nedbringe antallet af offentligt ansatte, så der kommer 2700 færre.

Forslaget har mødt stor modstand i fagbevægelsen og blandt offentligt ansatte.

Der er lagt op til, at lovforslaget skal vedtages inden for en måned, hvilket er kortest mulig tid, hvis det skal leve op til reglerne. Det betyder, at der er kortere tid end vanligt til at komme med indsigelser og kritik, som Folketinget kan tage højde for.

Ambitionen er at vedtage loven, inden der skal stemmes om overenskomsterne til foråret. Forhandlingerne er indledt på nogle områder.

/ritzau/

Artiklen opdateret kl. 15.21 med ny rubrik og underrubrik samt ny start og citat.

Regeringen vil sløjfe helligdag og kompensere med løn