Regeringen vil give dagpengesats plus ti pct. til ledige der uddanner sig

Ufaglærte ledige får forbedrede økonomiske vilkår for opkvalificering.

Regeringen vil benytte coronaledigheden som en mulighed for at opkvalificere ufaglærte, fremgår det af et udspil, der blev præsenteret onsdag. Opkvalificeringen skal hjælpes på vej, ved at ufaglærte ledige over 30 år fra august skal have ret til at tage en erhvervsuddannelse på dagpenge plus ti pct.

Indsatsen vil koste 750 mio. kr. frem til 2023 og gælder uddannelser indenfor fag med gode jobmuligheder. I dag må mange tage et uddannelsesløft på 80 pct. af deres dagpengesats, og forhøjelsen af satse, til 110 pct. skal motivere flere til at gøre det. En beslutning der ikke nødvendigvis er nem for den enkelte, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), hvorfor den forbedrede økonomiske vilkår skal give ledige 'det nødvendige rygstød til at vende tilbage til skolebænken'.

Eksempelvis vil en voksen med to års relevant erhvervserfaring kunne blive social- og sundhedshjælper på højst 17 uger. I FOA, der er fagforening for blandt andet sosuer, noterer forbundssekretær Helena Mikkelsen sig de forbedrede økonomiske vilkår med nogen tilfredshed og kalder udspillet 'en begyndelse', og regeringen varsler da også at den senere vil komme med flere initiativer 'der skal løfte arbejdsstyrkens kompetencer på den længere bane'. 

I første omgang vil regeringen indkalde Folketingets partier til politiske forhandlinger om det nuværende udspil. Målet er en hurtig aftale, idet regeringen ønsker den nødvendige lovgivning hastebehandlet før sommerferien, for at de nye vilkår kan træde i kraft til august.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev