dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Jonas Olufson, Ritzau Scanpix.

Regeringen varsler hjælp til udligningsramte kommuner

Indenrigsministeren vil nu hjælpe de kommuner, som kan mærke konsekvenserne af udligningsreformen. I sidste uge kaldte han ideen 'en farlig sti at bevæge sig ud på'
4. OKT 2018 6.38

85 kommuner står nu til at få et økonomisk plaster på såret som følge af nye regnemetoder i det såkaldte udligningssystem, skriver DR. Årsagen til den økonomiske kompensationen er, at kommunernes udgifter til ældre og voksne med handicap fra 2019 bliver beregnet mere præcist.

Og det er netop de beregninger, der gør, at 85 kommuner i fremtiden vil modtage færre penge i kommunal udligning - derfor skal de nu kompenseres i de næste to år, lyder det fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA):

- Kriterierne er ændret for, hvordan vi opgør udgifter til ældre og handicappede. Det har rent teknisk betydet, at en række kommuner får færre penge, end de ellers ville have fået. For at kompensere dem har vi afsat 2 x 700 mio. kr. til at øge likviditeten i de kommuner, som får et tab som følge af det her, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

De 1,4 mia. kr. skal gøre overgangen fra én udligningsberegning til en anden blødere.

- Udgangspunktet er, at vi kompenserer de kommuner, der er blevet ramt af den her ordning. Det sker på lige fod med, at vi kompenserede de kommuner, der blev ramt af problemer med udligning i forhold til udlændinges uddannelsesniveau i foråret, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

'En farlig sti'
Allerede onsdag i sidste uge foreslog Socialdemokratiet at kompensere de provinskommuner, som ville mærke konsekvenserne af den nye udligningsreform. I Socialdemokratiets forslag kompenseres provinskommunerne for de beløb, de over de seneste to år har tabt på, at udlændinges uddannelsesniveau ikke har indgået i beregningen af udligningsordningen.

Men det var økonomi- og indenrigsministeren bestemt ikke fan af i sidste uge, hvor han over for Jysk Fynske Medier sagde: 

- Jeg synes, det er en farlig sti at bevæge sig ud på, når man går ind og kompenserer kommuner for det, man måtte mene er en fejl i udligningssystemet. Der er masser af ting, hvor udligningssystemet ikke er, som det bør være.

I alt er der tale om 1,4 mia kr., som kommunerne vurderer, at de har fået for lidt i perioden 2015-2018 som konsekvens af de nye regnemetoder i udligningssystemet.

 

 

 

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/regeringen-varsler-hjaelp-til-udligningsramte-kommuner

GDPR