dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) var en af de ministre, der mandag deltog i et stormøde om at få ukrainere i job.
Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix

Regeringen undersøger mulighed for at få ukrainere hurtigere i job

Dansk Erhverv efterspørger såkaldt fast track-ordning for ukrainere, der er flygtet fra Ukraine efter russisk invasion - altså at de kommer forrest i køen, når der bl.a. uddeles cpr-nummer.
4. APR 2022 14.12

Regeringen vil undersøge, om en fast track-ordning for ukrainere med job på hånden kan realiseres. Det siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) efter det, der betegnes som et stormøde mandag mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, organisationer og interessenter.

Det er Dansk Erhverv, som har foreslået en sådan ordning, så ukrainerne kommer forrest i køen for at få bl.a. cpr-nummer og skattekort.

Flere af organisationens medlemmer har allerede jobaftaler klar med ukrainere, der er flygtet fra krigen i Ukraine. Men det tager tid at få de nødvendige tilladelser, siger Dansk Erhverv. Og beskæftigelsesministeren afviser ikke:

- Det er vi nødt til at få vurderet juridisk og teknisk. Men vi kvitterer for forslaget og synes i udgangspunktet ikke, at det lyder tosset. Men det er klart, vi er nødt til at have undersøgt, om det også juridisk holder, og om man kan klare det ude i systemerne, siger Peter Hummelgaard.

Han tilføjer, at der under alle omstændigheder vil være ventetid i sagsbehandlingen for ukrainerne, der er flygtet fra den russiske invasion af Ukraine, og ser gerne, at ventetiden bruges effektivt. Så eksempelvis kompetencer og uddannelse hos ukrainerne hurtigt afklares.

Virksomhederne savner hastighed 

Dansk Erhverv siger i en pressemeddelse, at virksomhederne savner hastighed i processen.

- Det er en meget ærgerlig situation: Virksomhederne mangler gode folk, og der står gode folk klar til arbejde. Man er enige om, at der er et match, men ting som cpr-nummer og skattekort mangler. Det har vi hørt adskillige meldinger om. Derfor foreslår Dansk Erhverv, at der indføres en fast track-ordning, så de pågældende kommer forrest i køen til at få disse ting, siger , arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv Peter Halkjær.

Jysk er en af de virksomheder, der er udfordret, siger Rune Jungberg Pedersen, der er communications & CSR director i Jysk.

- Vi har brug for arbejdskraften, og når vi så helt konkret har nogle meget motiverede mennesker, som bare venter på at komme i arbejde, er det selvfølgelig frustrerende at skulle vente. Derfor vil en fast track-ordning være en gevinst for alle involverede, siger Rune Jungberg Pedersen.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/regeringen-undersoeger-mulighed-for-at-faa-ukrainere-hurtigere-i-job

GDPR