Der skal luges ud i bureaukratiet og skabes en klogere styring af velfærdsområderne. Sådan lød det fra regeringen, da den sidste år indgik en økonomiaftale med kommunerne, som blandt andet omfattede en række regelforenklinger, som skulle hjælpe kommunerne med at effektivisere. Det skriver Momentum.
Nu viser en helt ny optælling fra KL, at regeringen foreløbigt kun har gennem- ført 23 ud af 54 lovede regelforenklinger og nye styringstiltag.
Bl.a. er forenklinger af beskæftigelseslovgivningen udskudt til 2019. Samtidig er man ikke kommet i mål med at give kommunerne bedre styringsmuligheder på socialområdet.
Det er bestemt ikke et imponerende resultat. Det mener Martin Damm (V), formand for KL.
- Vi må konstatere, at regeringen har store problemer med at gennemføre det, den har lovet. Det betyder, at kommunerne ikke slipper af med det bureaukrati, som de var stillet i udsigt, og bliver udfordret i deres budgetter, fordi effektiviseringerne ikke kan realiseres. Det er klart, at det ikke er tilfredsstillende, siger Martin Damm.
Nej til nye regler
Utilfredsheden forstærkes ikke mindst af, at det er nogle af de regelforenklinger med størst potentiale, som regeringen har svært ved at levere.
Det gælder eksempelvis muligheden for fælles ledelse af dagtilbud og skole, bedre muligheder for holddannelse, mere fleksible muligheder for anvendelse af boliger og botilbud samt risikobaseret socialtilsyn.
Samtidig vil regeringen indføre regler, der skal sikre mod, at kommuner rammes af konkurser i private plejefirmaer, men som vil føre til mere administration og detailstyring. Det er uholdbart, når kommunerne arbejder benhårdt på at levere de effektiviseringer, som er deres del af aftalen, mener Martin Damm.
- Vi er helt med på, at vi skal fastholde et bredt effektiviseringsfokus i kommunerne for at skabe råderum til de lokale prioriteringer. Men vi er nødt til at kunne stole på det, vi aftaler om kommunernes økonomi, og der skal i hvert fald ikke indføres nye regler. Regeringen skal selvfølgelig have flertal for sine lovændringer, men det lykkes jo gang på gang for os 98 kommuner at blive enige, og regeringen skal trods alt kun tælle til 90, siger han.
Erkender manglende gennemførelse
I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2018, som KL og regeringen forhandlede i 2017, blev det besluttet, at regeringen skulle gennemføre en række regelforenklinger og styringstiltag, der påvirker kommunernes arbejde og økonomi.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) maner til besindighed, selvom han erkender, at regeringen ikke har gennemført så mange forslag, som den gerne ville.
- Vi er ikke i mål. Det er ingen hemmelighed. Men der er flere forenklinger på vej. Derfor vil jeg advare mod at tegne et alt for dystert billede. KL ved også, at lovprocessen er i gang på flere vigtige felter. Bl.a. forslaget om at indføre 'En plan', hvor antallet af handleplaner for den enkelte borger reduceres og en ny forberedende grunduddannelse og ungeindsats, hvor kommuner får en meget mere central rolle, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Han påpeger også, at flere forslag indgår i politiske forhandlinger. Fx på beskæftigelsesområdet, hvor regeringen har en ambition om, at gøre lovgivningen markant enklere.
- Regeringen prioriterer regelforenkling højt. Men der kan være forslag, hvor det ikke er helt simpelt at skaffe den nødvendige politiske opbakning. Hvor vi må bruge lidt tid. Regelforenkling er et langt sejt træk. Men undervurder ikke regeringens udholdenhed, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Kommunerne vil kompenseres
I Norddjurs Kommune er borgmester Jan Petersen (S) ikke imponeret over, at regeringen ikke har leveret de lovede regelforenklinger. Han mener, at konsekvensen kan blive, at man skal håndtere økonomiforhandlingerne med regeringen mere stramt fremover.
- Vi kommuner bliver nødt til at drøfte, hvordan vi fremover håndterer det i aftalerne. Hvis ikke regeringen fuldstændigt leverer sin del af præmissen for aftalen, så skal vi heller ikke fuldstændigt levere hele vores del, siger han og fortsætter:
- Der må være en sammenhæng mellem, hvad de leverer, og hvad vi leverer. Når nu de allerede har scoret effektiviseringsgevinsten i aftalen, så burde vi næste gang, vi forhandler med dem, sørge for, at vi først skal levere effektiviseringerne, når de har leveret grundlaget for dem, siger Jan Petersen.
Samme toner lyder fra KL’s formand, Martin Damm, der mener, at regeringen må være med til at betale den regning, de manglende effektiviseringsmuligheder skaber.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
