Der tegner sig en enighed i regeringen om, at Danmark skal afsøge muligheden for at fjerne vetoretten i EU's udenrigspolitik - uden at ændre i traktaten.
Godt nok understreger alle tre regeringspartier, at en beslutning ikke er truffet, men Socialdemokratiet, som tidligere har afvist det, åbner nu døren for at diskutere det. Dermed er der positive vibrationer i alle tre partier.
- Det er ikke sikkert, det er der, vi skal ende. Regeringen har ikke truffet beslutning om det, men det at have et stærkt europæisk samarbejde som led i at arbejde for vores interesser og værdier, og håndtere en for alle tydelig sikkerhedsudfordring fra Rusland, det indebærer, at det her også er en relevant debat, siger udenrigsordfører Jesper Petersen (S).
Det er nye toner fra Socialdemokratiet. Under valgkampen sidste år slog udenrigsminister Jeppe Kofod (S) under en debat fast, at partiet "ikke er enig" med Lars Løkke Rasmussen i, at man bør have flertalsafgørelser i EU.
Denne gang er det igen Løkke, nu med titel af udenrigsminister, som har åbnet debatten.
Det er sket i anledning af, at han tirsdag vil præsentere en udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, som vil lægge op til, erfarer Ritzau, at man for første gang siden 2008 skal have en europapolitisk aftale.
- Jeg håber og tror, at vi både har fået selvtillid nok med afstemningen sidste år og med danskernes store opbakning til Ukraine, til at vi også kan tage denne debat om, hvordan man sikrer effektivitet i beslutningerne. Jeg foreslår ikke traktatændringer, men man er nødt til at være "open minded", sagde Løkke mandag til Berlingske.
Til avisen siger han desuden, at man er nødt til at tale om at gå fra konsensus til flertalsbeslutninger i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det begrunder han med, at EU "uafvendeligt" må udvides. Når Ukraine udkæmper en krig mod Rusland, kan man ikke bare holde skåltaler.
V-ordfører stadig imod
Regeringen vil, som det også er indskrevet i regeringsgrundlaget, arbejde for, at Ukraine på sigt bliver medlem af EU. Og kommer Ukraine - og flere østlande - med, øges risikoen for, at udenrigsbeslutninger går i stå, fordi blot et enkelt land kan nedlægge veto. Det er sket en del gange.
Både Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne er dog helt enige om, at der ikke skal ændres i traktaten. Lissabon-traktaten åbner ellers for, at medlemslandene ved enstemmighed kan beslutte at bruge flertalsbeslutninger.
Tidligere kommissionsformand Jean-Claude Juncker forsøgte på specifikke områder. Men der var ikke enighed i Det Europæiske Råd.
- Og så døde den diskussion, siger chefanalytiker i Tænketanken Europa Ditte Brasso Sørensen.
Hun vurderer, at det stadig er svært. Nogle lande vil være imod. Men lige nu er en "helt enig politisk situation" at tage diskussionen i, påpeger hun.
Det synspunkt deler Venstres EU-ordfører, Kim Valentin.
- Jeg ser ingen grund til at lave om på traktaten. Man kan bruge passerellen (artiklen i traktaten som muliggør flertalsbeslutninger, red.). Det har vi ikke noget imod, siger han.
Ditte Brasso vurderer, at passerellen er det kompromis, hvor de tre partier kan mødes, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) længe har fremført en "dogmatisk modstand" mod traktatændringer.
- Jeg tror, at det kan landes som et kompromis, hvor Danmark kan bibeholde sin skarpt skårede holdning til traktatændringer og stadig tillade en åbenhed på dette område.
Regeringen har senest ifølge Løkke besluttet at blive observatør i det tyske initiativ "Venner af kvalificeret flertalsafgørelser i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik."
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
