Det kan blive en ganske historisk store bededag 5. maj i år, hvor hvederne fra bageren skal spises med familie og venner.
For det bliver muligvis den sidste af sin slags. I hvert fald hvis det står til SVM-regeringen, som vil afskaffe en helligdag fra 2024.
Afskaffelsen af helligdagen skal finansiere de øgede forsvarsudgifter, som regeringen har fokus på, og som ifølge regeringen er en nødvendighed efter Ruslands invasion af Ukraine.
Det var et af budskaberne i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale søndag.
Hun erkendte dog også, at forslaget ikke møder jubel hos alle.
- Jeg fornemmer, at forslaget ikke har opbakning hos alle. Men hånden på hjertet. Vi kan ikke overkomme både krig i Europa, klimakrisen og udfordringerne herhjemme, hvis vi ikke - hver og én - er klar til at yde mere.
- Vi kan kun udvikle vores samfund, hvis vi tør forandre, sagde hun.
I regeringsgrundlaget står der, at Danmark fra 2030 skal bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar og sikkerhed.
Mette Frederiksen nævnte ikke i sin tale, hvilken helligdag, der er tale om. Men da regeringsgrundlaget blev præsenteret i december, pegede hun selv på, at det er store bededag, der skal afskaffes. Men altså først fra 2024.
"Intet med forsvarsudgifter at gøre"
Det er dog det rene vås at koble afskaffelsen af en helligdag sammen med finansieringen af øgede forsvarsudgifter, mener De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen.
- Jeg er uenig i, at vi skal afskaffe en helligdag for at kunne øge forsvarsudgifterne. Det er spin og sludder, at afskaffelse af en helligdag og forsvaret hænger sammen, sagde Pape til TV 2 efter nytårstalen.
Casper Dall, der er politisk redaktør hos Avisen Danmark, kalder det for en "pudsig" kobling, og han mener, at der skal mere til i forhold til finansieringen.
- Fra regeringen har man lagt op til, at det skal ske ganske hurtigt. Det er klassisk, at de upopulære beslutninger skal træffes tidligt i en valgperiode.
- Det er i virkeligheden meget store ord og visioner. Det kræver nok flere løsningsforslag end blot afskaffelsen af en helligdag, hvis det for alvor skal foldes ud, siger Dall.
Meldingen om afskaffelsen af en helligdag var ikke en nyhed. Allerede da SVM's regeringsgrundlag blev præsenteret, var det fremme, at afskaffelsen af helligdagen fra 2024 skulle finansiere de øgede forsvarsudgifter.
Tilbage i marts sidste år indgik Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale og De Konservative en politisk aftale, der fik navnet Det Nationale Kompromis.
Aftalen, som blev indgået kort tid efter Ruslands invasion af Ukraine, betød, at det skulle være en bunden opgave at sikre, at Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed blev løftet varigt til to procent af bruttonationalproduktet (bnp) inden udgangen af 2033.
Men i regeringsgrundlaget står der, at Danmark allerede fra 2030 - altså ikke fra 2033 - skal bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar og sikkerhed.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
