Borgere, der skal arbejde den helligdag, SVM-regeringen ifølge regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" vil afskaffe, vil få en form for kompensation.
Det udtaler beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fredag i en mail til Ritzau.
- Vi er i en helt særlig situation, som kræver, at vi alle bidrager. Vi vil fremsætte et nyt lovforslag, hvor vi fjerner en helligdag – og i stedet gør den til en arbejdsdag, hvor lønmodtageren får kompensation, hvis man er på arbejde, skriver hun.
Ritzau ville gerne have spurgt Ane Halsboe-Jørgensen, hvilken form for kompensation der kan blive tale om. Det har dog ikke været muligt at få yderligere kommentarer fra ministeren fredag.
HK: "Noget værre rod"
Det er, ifølge Anja C. Jensen, forbundsformand for HK Danmark, "dejligt", at regeringen har lovet kompensation til de borgere, der skal arbejde, hvis der bliver sløjfet en helligdag.
Men omvendt skal regeringen "per definition ikke blande sig", siger Anja C. Jensen. Hun har svært ved at se, hvilken kompensation, regeringen skal bestemme over.
- Regeringen ikke skal blande sig i, hvordan der bliver lønnet. Derfor mener vi, at der skal indkaldes til en trepartsforhandling så hurtigt som muligt.
Til januar begynder overenskomstforhandlingerne, OK23. Der er derfor ganske kort tid til, at parterne skal have at vide, hvilken type kompensation der er tale om, hvis de skal kende til den under forhandlingerne.
- Der er allerede udvekslet krav mellem parterne i de her overenskomster, og der har man jo ikke nået at forholde sig til en helligdag. Derfor er det noget værre rod.
- Der er i forvejen store forventninger til den her overenskomstforhandling, og det her hjælper på ingen måde på det, siger Anja C. Jensen.
Skal finansiere Forsvaret
Pengene, der ville komme som følge af en sløjfet helligdag og et dermed øget arbejdsudbud, skal ifølge regeringen bruges til at finansiere de øgede udgifter, der kommer i forbindelse med, at Danmark de kommende år skal øge udgifterne til forsvaret til to procent af bnp.
Det er en opgave, der med afskaffelsen bliver et fælles ansvar, lyder det fra Ane Halsboe-Jørgensen.
- Vi står også i en situation, hvor vi mangler penge til at finansiere de øgede udgifter til vores forsvar og vores fælles sikkerhed i Danmark.
- Og det er netop derfor, at vi foreslår, at danskerne bidrager ved at gå på arbejde en ekstra dag om året - og bliver kompenseret for det, skriver ministeren.
Uvist hvilken helligdag
Siden onsdag, hvor den nye regering fremlagde regeringsgrundlaget, har den eventuelle afskaffelse af en helligdag fyldt meget.
Her lød det blandt andet, at det var "relativt billigt sluppet", at man afskaffer en helligdag for at finansiere de øgede udgifter til forsvaret.
- Ja, det vi beder danskerne om er at arbejde en dag mere, for at vi hurtigere kan leve op til vores internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forpligtelse, sagde statsminister Mette Frederiksen (S), da spørgsmålet blev stillet.
Det er endnu ikke sikkert, hvilken helligdag regeringen vil afskaffe, men det er ifølge statsministeren "givetvis" store bededag.
Der har en gang før været tale om at afskaffe store bededag.
I 2007 foreslog Dansk Erhverv, at helligdagen skulle afskaffes. Det blev dog dengang afvist.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
