Ambulancernes responstid er blevet bedre på tværs af regioner. Det viser en opgørelse over responstider for 4. kvartal 2025 fra beredskabsinfo.dk. Opgørelsen omhandler livstruende eller potentielt livstruende situationer og viser, hvor stor en andel af ambulancer, akutbiler og akutlægebiler der er fremme inden for 5, 10 og 15 minutter.
Region Sjælland har set den største udvikling, her var 25,3 pct. af hurtige udrykninger fremme indenfor fem minutter, mens det i samme periode i 2024 kun var 22,2 pct. Region Nordjylland havde en fremgang fra 20,6 pct. i 2024 til 21,3 pct. i 2025, Region Midtjylland havde en fremgang fra 25,1 pct. til 25,7 pct., og Region Hovedstaden havde fra 30,9 pct. til 31,4 pct.
Region Syddanmark havde derimod en tilbagegang på andel af udrykninger, der var fremme indenfor fem minutter. Regionen lå nemlig på 25,4 pct. i 4. kvartal 2024 og på 24,8 pct. i 4. kvartal i 2025.
Opgørelserne fra 3. kvartal 2025 viste også fremgang blandt regionerne. Den tydeligste forbedring var i Region Sjælland, hvor andelen af hurtige udrykninger steg fra 21,3 til 23,7 procent. Også Region Hovedstaden og Region Syddanmark ligger højt, mens Nordjylland og Midtjylland ligeledes viser fremgang.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.










