dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Regeringen er villig til at forhandle om kompensation til sygeplejersker

Ifølge folketingsmedlem Malte Larsen (S) er regeringen klar til at forhandle om en "krisekasse" til sygeplejerskerne.
28. SEP 2021 6.52

Godt en måned efter, at sygeplejerskernes 10 uger lange strejke og overenskomstkamp med Danske Regioner blev afsluttet af et regeringsindgreb –uden udbytte for sygeplejerskerne – meldte Anders Kühnau, formand for Region Midtjylland og for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, søndag ud, at han har bedt regeringen om hjælp til en ”krisekasse”, der skal gøre det muligt at give medarbejdere i sundhedsvæsnet en økonomisk gevinst for det.

Nu er regeringen klar til at forhandle, skriver TV2 Østjylland.

- Vi er klar over, at der er store udfordringer i øjeblikket med at få det her til at fungere, og der er efterslæb blandt andet efter konflikten. Vi er klar til at tale kompensation i forhold til regionerne, siger Malte Larsen (S), folketingsmedlem for Socialdemokratiet, til TV2 Østjylland.

Det er helt normalt, at regionerne rækker hånden ud for at få flere penge til problematikken, mener Malte Larsen.

- Det er en rammeaftale, der er indgået mellem Finansministeriet og regionen. Derfor må det også være sådan, at hvis man står i en ekstraordinær situation, må man bede om hjælp til at løse den. Derfor er vi også åbne over for at drøfte eventuelle kompensationer, siger Malte Larsen.

sfe