Efter hærværk:
Reetablering af klit koster en halv mio. kr.

KORT NYT4. JUN 2020 9.35

FREDERIKSHAVN: Det vakte opstand både lokalt og hos miljøministeren, da en fredet klit ved Skagen sidste år blev udsat for massivt hærværk. To mænd er sigtet i sagen, og nu er Frederikshavn klar med et estimat af genetableringsomkostninger.

De lyder ifølge TV2 Nord på en halv mio. kr., som kommunen forventer erstattet af skadevolderne.

Dog kan erstatningsspørgsmålet komme til at blive en særskilt sag. På teknisk udvalgs kommende møde 8. juni vil kommunaldirektøren indstille, at udvalget anbefaler byrådet og økonomiudvalget at godkende reetableringen og frigive beløbet.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev