HOVEDSTADEN: Onsdag blev der i Region Hovedstaden pakket fem såkaldte akut-tasker til Ukraine med udstyr til at behandle blandt andet skudsår og skader efter brand og eksplosioner, oplyser Region Hovedstaden.
Det er udstyr til at behandle 150 tilskadekomne som pakkes sammen med tusindvis af kitler, handsker, masker og 100.000 liter desinficerende væsker. Sendingen er regionens bidrag til regeringens beslutning om at doneret lægemidler og medicinsk udstyr til Ukraine, som er taget efter anmodning fra de Ukrainske myndigheder.
- Vi skal hjælpe så meget, vi overhovedet kan. Vi har heldigvis et robust sundhedsvæsen i Danmark med store lagre med alt fra værnemidler til behandlingsudstyr og hjælpemidler. Hvis vi kan være med til at gøre en forskel ved at bidrage til regeringens donationer, så er vi meget glad for at kunne hjælpe. Vi har helt sikkert meget mere, vi kan sende afsted - men det er vigtigt, at vi kun sender det, som de rent faktisk har brug for. Derfor er jeg også rigtigt glad for, at regeringen koordinerer med de ukrainske myndigheder, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Hospitalssenge, infusionspumper og EKG-målere
Ud over donationerne, som regeringen har anmodet om, så sender regionen også en masse hospitalsudstyr til Ukraine fra Genbrugs- og donationslageret.
- Vi har et lager i regionen, hvor vi reparerer og kvalitetssikrer udstyr, der ikke længere bruges på vores egne hospitaler. Herfra sender vi i forvejen udstyr til Ukraine og til andre lande, som kan bruge udstyret. Vi har netop sendt en lastbil til Ukraine med hospitalssenge, infusionspumper, EKG-målere, kørestole og meget mere, som kan hjælpe sundhedsvæsnet i Ukraine, siger Lars Gaardhøj (S).
Donationer fra Genbrugs- og donationslageret til Ukraine og andre lande koordineres af Genbrug til Syd under Udenrigsministeriet.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.