Havarikommissionen anser i sin endelige rapport manglende låsning for at være årsag til, at sættevognstrailer kunne blæse af og ramme et tog i ulykken på Storebælt 2. januar.
Otte personer mistede livet, og 18 blev kvæstet - heraf fire alvorligt, da et lyntog fra DSB blev ramt af en trailer fra et godstog fra selskabet DB Cargo.
Siden er årsagen til ulykken blevet undersøgt af blandt andet Havarikommissionen, som nu har offentliggjort sine endelige konklusioner.
I rapporten vurderer Havarikommissionen, at 'det eneste sandsynlige scenarie er, at sættevognstraileren var læsset med hovedbolten i skamlen, men at skamlen ikke var låst inden ulykken.'
Videre lyder det:
- Havarikommissionen anser den manglende låsning for at være årsagen til, at den tomme og dermed relativt lette sættevognstrailer kunne blæses af sin plads i godstoget og kollidere med lyntoget L 210.
Havarikommissionen peger på en række ting, som kan have haft indflydelse på den manglende låsning.
Her påpeger den blandt andet, at læsseinstrukserne på ulykkestidspunkt ikke indeholdt funktionscheck af skamlen før læsning. Men det var der heller ikke krav om.
Kommissionen skriver også, at 'operatørens kontrol af, at skamlen var låst, når en sættevognstrailer var læsset, var baseret på fabrikantens manual. Denne kontrol ifølge manualen var ikke tilstrækkelig til at sikre, at skamlen var låst.'
Allerede i marts fremlagde Havarikommissionen en foreløbig rapport for ulykken. Her blev det konkluderet, at låsemekanismen i flere skamler har haft en træghed.
I den foreløbige rapport lød det, at 16 personer blev kvæstet - foruden de otte omkomne. Heraf var fire alvorligt kvæstet. I den nye rapport er tallet dog opjusteret, da i alt 18 blev kvæstet - heraf fire alvorligt.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.