Hvor god er Oskars vuggestue? Er personalet uddannet? Og hvad med Sofies børnehave – er den helt skidt? Ingen ved, hvordan kvaliteten i dagtilbuddene egentlig er, og det er dybt problematisk, skriver Politiken.
Kritikken kommer fra Agi Csonka, der står i spidsen for formandskabet i det uafhængige råd, Rådet for Børns Læring, der i 2014 erstattede det tidligere skoleråd. Agi Csonka peger på, at der i modsætning til i folkeskoleloven ikke stilles klare mål for dagtilbuddenes indhold og kvalitet. Og det er 'bydende nødvendigt - og nødvendigt at det bliver ændret nu', fastslår hun.
- Vi skal have nogle mål, som klart siger: Det er den her retning, vi vil i. Og vi skal have nogle få indikatorer, der siger noget om, om vi er på vej derhen.
Hun tilføjer, at indikatorerne skal udvikles i et samarbejde, så alle parter oplever dem som relevante. Hun nævner normeringer og andelen af uddannet personale som eksempel på indikatorer, man kunne måle på.
Mangler overblik over kvaliteten
DPU offentliggjorde tidligere på året en undersøgelse af kvaliteten i dagtilbud, der viste at der var stor forskel på kvaliteten i landets børnehaver, og at var en udviklingsforskel hos børnene på op til to år. Også SFI har tidligere konkluderet, at børn, der har gået i vuggestuer og børnehaver af høj kvalitet, klarer sig bedre end børn, der ikke har. Den høje kvalitet øger blandt andet børns muligheder for at få en uddannelse og det bekræfter således vigtigheden i, at landets dagtilbud er af høj kvalitet.
Med et beløb på 30 mia. kr. årligt er Danmark et af de lande, der bruger flest penge på dagtilbud, men ifølge Agi Csonka ved vi ikke, om pengene bliver brugt bedst muligt, for ingen har overblik over, hvor kvaliteten er høj eller lav.
Formandskabet offentliggør derfor tirsdag en række anbefalinger i publikationen ’Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud', hvor de blandet andet altså peger på, at en national kortlægning af dagtilbuddene kunne være en måde at bringe fokus på kvaliteten.
Undersøgelser risikerer at blive en 'syltekrukke'
Hos BUPL er man ikke modstander af en national kortlægning, men de nye anbefalinger vækker heller ikke ligefrem begejstring. For selv om der i dag ikke findes en national kortlægning af, hvordan kvaliteten ser ud, mener BUPL-formand Elisa Bergmann, at undersøgelsen nemt kan blive en 'syltekrukke':
- Vi ved godt, hvad der skal til for at skabe god kvalitet. At sætte et stort projekt i søen, hvor man skal afdække daginstitutionerne, er ikke det, vi har brug for allerførst. Vi har brug for bedre nomeringer og ordentlige rammer, så pædagogerne kan sikre børnene de bedst mulige opvækstbetingelser, siger hun og peger på, at normeringerne er historisk dårlige, og at kommunerne har haft alt for nemt ved at skære ned.
Kun 60 pct. af pædagogerne er uddannet
Elisa Bergmann hæfter sig ved, at Rådet for Børns Læring ifølge Politiken ikke vil sætte konkrete mål for, hvad børnene skal kunne - men hellere ser på kvaliteten i de enkelte dagtilbud. og det er trods alt er positivt, at børnene ikke skal udsættes for flere tests. Agi Csonka fremhæver desuden, at det blot er 60 pct. af de ansatte, der er uddannede pædagoger i daginstitutionerne.
Og det ville ifølge Bupl-formanden være fantastisk, hvis politikerne på Christiansborg turde være lige så ambitiøse på dagtilbudsområdet, som de er på skoleområdet.
- Da skolereformen blev lanceret, satte man et mål om, at 95 pct. af undervisningen i 2020 skal ske af linjefagsuddannede lærere. Vi savner et tilsvarende mål om pædagogandelen i daginstitutionerne, siger Elisa Bergman.
Kvalitetskontrol bør være op til kommunerne
Hos FOLA, Forældrenes Landsforening, mener formand Dorthe Boe Danbjørg, at der er mange gode elementer i anbefalingerne fra Rådet for Børns Læring, men hun er enig i, at det, der er mest brug, er handling.
- Det er rigtigt, at vi mangler en fyldestgørende oversigt, men man kan jo starte med at tage fat i det, vi ved allerede, siger hun.
Formand for KL’s børne- og kulturudvalg, Anna Mee Allerslev (R), er enig i, at der er brug for at sætte mere fokus på dagtilbudsområdet, men at 'kvalitetsmålinger først og fremmest skal give mening tæt på praksis'. Hun vurderer derfor, at det er bedst, at beslutningerne om at følge op på kvaliteten bliver truffet i de enkelte kommuner.
Rådet for Børns Læring er et uafhængigt råd, hvis opgaver og sammensætning er fastsat i Folkeskoleloven ved §57. Rådet blev nedsat i marts 2014 og afløste det tidligere Skoleråd.
Artiklen er opdateret kl. 12.05 med supplerende information og citater fra Elisa Bergmann.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
