SPIDSEN: Gale mænd kan også begå politisk motiverede drab og attentater.
Gnisten, der tænder dem, kommer ofte fra en forrået politisk retorik
Drabet på den svenske udenrigsminister, Anna Lindh, er en stor, stor tragedie!
Det er en tragedie for den populære 46-årige politikers familie. En tragedie for hendes venner, kolleger og de mange, der har vist Anna Lindh tillid ved at sende hende i parlamentet med enorme personlige stemmetal.
Det er også en tragedie for demokratiet. For selvom ingen endnu ved, hvem der stod bag drabet og hvilke motiver gerningsmanden var drevet af, så hersker der formentligt ingen tvivl om, at morderen gik efter den kendte toppolitiker og ikke en tilfældig dame på indkøb.
Drabet understreger, at det ikke er ufarligt at være offentligt kendt og markant politiker. Sverige blev i 1986 ramt af en lignende tragedie, da daværende statsminister, Oluf Palme, blev skudt ned få hundrede meter fra det sted, hvor Anna Lindh mødte sin banemand.
Formentligt vil drabet på Anna Lindh blive placeret i den afdeling, hvor man taler om et enkelt-stående tilfælde. Måske begået af en sindsforvirret mand. Drabet kom få dage før den stærkt følelsesladede afstemning om euroen.
Men gale mænd kan også begå politisk motiverede drab og attentater. Gnisten, der tænder dem, kommer ofte fra en forrået politisk retorik.
Rå tone
Og den politiske retorik er blevet forrået i de åbne europæiske demokratier. Det kan være en medvirkende årsag til de overfald og drab på toppolitikere, der har været.
Drabet på Hollands markante oppositions-politiker, Pim Fortuyn, skyldtes en gal mands værk. Men det var også en gal mand, der længe havde frekventeret militante dyreværns-grupper. Grupper, der mener at netop deres sag er så vigtig, at der gælder særlige undtagelser fra loven for dem. Pim Fortuyns morder var gal, men han var også politisk motiveret. Han mente, at hans sag var hellig nok til at begå et drab.
Da autonome overfaldt statsminister Anders Fogh-Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller med maling, var det klart politisk motiverede handlinger. Begået af folk, der kom fra miljøer, hvor politisk motiveret vold er et acceptabelt middel.
Fra overfald med maling til attentater mod politikere, som man ikke er enig med, er der ikke langt.
Derfor var det også beskæmmende, da den politiker, der havde inviteret malings-terroristerne ind på Christiansborg, Pernille Rosenkrantz-Theil (Enh), ikke ville tage afstand fra overfaldet.
Partikammeraten Line Barfod var sammen med resten af Folketinget hurtigt ude med en fordømmelse af angrebet. Desværre fordømte hun ikke samtidig Rosenkrantz-Theils udtalelser. Tværtimod lod hun forstå, at når en statsminister sender bomber over den irakiske civil-befolkning, så er det ude af proportion at gøre alt for meget ud af, at ministrene ?har fået rød maling ned over sig?.
Udtalelsen er livsfarlig for politikere. Enhedslisten sendte deres folkevalgte kollegers sikkerhed ud på en glidebane, der kan ende med attentater.
Forråelsen af retorikken ses ikke kun på den yderste venstre-fløj. Også højrefløjen har været med til at skabe en brutal tone i især indvandrer-debatten.
Viden søges
Desværre findes der ikke danske undersøgelser, der siger noget om, hvor ofte folkevalgte trues eller angribes, fordi de udfører det hverv, de er valgt til.
Men det er ikke mere end et lille år siden, at Næstveds borgmester, Henning Jensen (S), blev vækket af braget fra en bombe i hans entré.
For nylig blev en 33-årig århusianer anholdt efter trusler mod byens borgmester, Louise Gade (V) og rådmand Flemming Knudsen (S). Der har samtidig været en tendens til, at flere offentligt ansatte er blevet truet af vrede borgere.
Sverige gennemførte for nylig en større undersøgelse af trussels-billedet for folkevalgte. Resultatet var skræmmende. 14 procent af alle svenske politikere har været udsat for trusler eller er blevet overfaldet.
Undersøgelsen blev lavet af Haninge Kommune. De fleste tilfælde er trusler, oftest udtalt i telefonen, pr. brev eller e-post. Men der er også eksempler på mishandling og legemsbeskadigelse.
Der er god grund til at antage, at en tilsvarende dansk undersøgelse vil give lignende resultater.
Hvis trussels-billedet i Danmark minder om det svenske, så er der selvsagt god grund til at sætte ind. Ikke nødvendigvis med skærpet sikkerhed og livvagter. Men med en fælles forståelse blandt politikere om, at det der siges og det, der gøres, skal formidles på en måde, så gale mænd ikke mener, at trusler, vold, overfald og drab er acceptable politiske metoder.
Det er en tragedie for den populære 46-årige politikers familie. En tragedie for hendes venner, kolleger og de mange, der har vist Anna Lindh tillid ved at sende hende i parlamentet med enorme personlige stemmetal.
Det er også en tragedie for demokratiet. For selvom ingen endnu ved, hvem der stod bag drabet og hvilke motiver gerningsmanden var drevet af, så hersker der formentligt ingen tvivl om, at morderen gik efter den kendte toppolitiker og ikke en tilfældig dame på indkøb.
Drabet understreger, at det ikke er ufarligt at være offentligt kendt og markant politiker. Sverige blev i 1986 ramt af en lignende tragedie, da daværende statsminister, Oluf Palme, blev skudt ned få hundrede meter fra det sted, hvor Anna Lindh mødte sin banemand.
Formentligt vil drabet på Anna Lindh blive placeret i den afdeling, hvor man taler om et enkelt-stående tilfælde. Måske begået af en sindsforvirret mand. Drabet kom få dage før den stærkt følelsesladede afstemning om euroen.
Men gale mænd kan også begå politisk motiverede drab og attentater. Gnisten, der tænder dem, kommer ofte fra en forrået politisk retorik.
Rå tone
Og den politiske retorik er blevet forrået i de åbne europæiske demokratier. Det kan være en medvirkende årsag til de overfald og drab på toppolitikere, der har været.
Drabet på Hollands markante oppositions-politiker, Pim Fortuyn, skyldtes en gal mands værk. Men det var også en gal mand, der længe havde frekventeret militante dyreværns-grupper. Grupper, der mener at netop deres sag er så vigtig, at der gælder særlige undtagelser fra loven for dem. Pim Fortuyns morder var gal, men han var også politisk motiveret. Han mente, at hans sag var hellig nok til at begå et drab.
Da autonome overfaldt statsminister Anders Fogh-Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller med maling, var det klart politisk motiverede handlinger. Begået af folk, der kom fra miljøer, hvor politisk motiveret vold er et acceptabelt middel.
Fra overfald med maling til attentater mod politikere, som man ikke er enig med, er der ikke langt.
Derfor var det også beskæmmende, da den politiker, der havde inviteret malings-terroristerne ind på Christiansborg, Pernille Rosenkrantz-Theil (Enh), ikke ville tage afstand fra overfaldet.
Partikammeraten Line Barfod var sammen med resten af Folketinget hurtigt ude med en fordømmelse af angrebet. Desværre fordømte hun ikke samtidig Rosenkrantz-Theils udtalelser. Tværtimod lod hun forstå, at når en statsminister sender bomber over den irakiske civil-befolkning, så er det ude af proportion at gøre alt for meget ud af, at ministrene ?har fået rød maling ned over sig?.
Udtalelsen er livsfarlig for politikere. Enhedslisten sendte deres folkevalgte kollegers sikkerhed ud på en glidebane, der kan ende med attentater.
Forråelsen af retorikken ses ikke kun på den yderste venstre-fløj. Også højrefløjen har været med til at skabe en brutal tone i især indvandrer-debatten.
Viden søges
Desværre findes der ikke danske undersøgelser, der siger noget om, hvor ofte folkevalgte trues eller angribes, fordi de udfører det hverv, de er valgt til.
Men det er ikke mere end et lille år siden, at Næstveds borgmester, Henning Jensen (S), blev vækket af braget fra en bombe i hans entré.
For nylig blev en 33-årig århusianer anholdt efter trusler mod byens borgmester, Louise Gade (V) og rådmand Flemming Knudsen (S). Der har samtidig været en tendens til, at flere offentligt ansatte er blevet truet af vrede borgere.
Sverige gennemførte for nylig en større undersøgelse af trussels-billedet for folkevalgte. Resultatet var skræmmende. 14 procent af alle svenske politikere har været udsat for trusler eller er blevet overfaldet.
Undersøgelsen blev lavet af Haninge Kommune. De fleste tilfælde er trusler, oftest udtalt i telefonen, pr. brev eller e-post. Men der er også eksempler på mishandling og legemsbeskadigelse.
Der er god grund til at antage, at en tilsvarende dansk undersøgelse vil give lignende resultater.
Hvis trussels-billedet i Danmark minder om det svenske, så er der selvsagt god grund til at sætte ind. Ikke nødvendigvis med skærpet sikkerhed og livvagter. Men med en fælles forståelse blandt politikere om, at det der siges og det, der gøres, skal formidles på en måde, så gale mænd ikke mener, at trusler, vold, overfald og drab er acceptable politiske metoder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
