Pusherne på Christiania advarer imod at hash-handel lukkes. Venstre og Socialdemokraterne foreslår at deres strejke bliver permanent
Pusherne i Christiania har sat sig selv i en alvorlig klemme efter at de i dag indledte en tre-dages "strejke" som betyder at hash-kunderne må søge ud i byen for at finde andre leverandører.
Strejken skal vise, at den ukontrollerede hash-handel uden for Christiania er et langt værre alternativ for politikerne og politiet, end de relativt kontrollerede forhold i fristaden, hvor for eksempel handel med hård narkotika er strengt forbudt. Pusherne har samtidig sagt, at de ikke sælger hash til unge under 16 år.
Men aktionen har fået Venstre og Socialdemokraterne til at mødes i en ny alliance, hvor der ikke er plads til hash.
- Det er da en udmærket idé. Jeg ville blot foretrække, at pusherne ville strejke ikke bare i tre dage men i 3.000 dage. Og at de tager deres boder med sig! Mængden af hash i Danmark er så enorm, at aktionen ikke vil få andet end symbolsk betydning, udtaler Poul Qvist Jørgensen, Socialdemokraternes Chrsitiania-ordfører.
Socialdemokraterne ønsker at fortsætte processen med lovliggørelse af Christiania i samarbejde med christianitterne. Samtidig skal de fredede områder på Christiania sikres til rekreative formål.
Hash-handel skal ud
Både Venstre og Det Konservative Folkeparti har på det seneste varslet hårdere tider for Christiania - blandt andet med sigte mod fristadens hashmarked.
Venstres Christiania-ordfører Ulrik Kragh hilser Socialdemokraterne velkommen i selskabet.
- Først når hashhandlen er ophørt, kan vi komme videre med en tiltrængt byfornyelse af Christiania på 300 millioner kroner. Denne byfornyelse skal planlægges gennem et samarbejde mellem Christianitterne og det brede politiske flertal, som glædeligvis efterhånden tegner sig, udtaler Ulrik Kragh.
Det fremgår ikke, om socialdemokraterne støtter planen om at byforny Christianitterne. Formelt er fristaden stadig militært område under Forsvarsministeriet, men for nylig udtalte flere politikere fra Københavns Kommune, at det ville være naturligt at fristaden blev en del af kommunen. Forslaget strandede fordi Københavns Kommune ikke vil overtage området før det er lovliggjort.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.