En pulje på 150 mio. kr. målrettet boligsøgende i en akut boligsituation er ikke blevet søgt tilstrækkeligt af kommunerne – derfor forlænges muligheden for at bruge puljen nu helt frem til udgangen af 2027, oplyser Social- og Boligministeriet.
Puljen blev afsat i forbindelse med en politisk aftale om "Fonden for Blandede Byer - flere billige boliger og en vej ud af hjemløsheden", og midlerne har været fordelt til to ansøgningsrunder i 2022 og 2023, men flere kommuner har ikke nået at bruge pengene, der står til at udløbe ved udgangen af 2025.
- Det er helt afgørende for mig, at pengene til huslejetilskud faktisk når ud til de mennesker, som har allermest brug for dem. Derfor har jeg besluttet at forlænge perioden, hvor kommunerne kan give huslejetilskuddet, frem til udgangen af 2027, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S).
- Nu håber jeg, at kommunerne vil udnytte muligheden og hjælpe flere mennesker med et akut boligbehov med at finde et hjem, siger ministeren.
I forbindelse med den seneste kontanthjælpsreform, hvor ydelserne til enlige blev sat ned med fare for hjemløshed til følge, har regeringen yderligere afsat 15 mio. kr. i 2026 for at afbøde risikoen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.










