
SYDDANMARK: Byggekraner bryder horisonten, bulldozerne brøler og håndværkere myldrer på byggepladserne. Over det meste af Syddanmark kan man se resultaterne af regionsrådets bestræbelser på at skabe et moderne sundhedsvæsen. Og nu er endnu et byggeri tættere på realiseringen.
Et enigt regionsråd godkendte finansieringen af en udbygning af den døgnpsykiatriske funktion i Esbjerg til en værdi af 235 millioner kroner, opplyser regionen.
Byggeprojektet samler døgnfunktionerne, opretter et fremtidigt sengeafsnit med et øget antal senge og opgraderer de fysiske rammer til moderne standarder. Dermed vil anbefalingerne i psykiatriplanen for det vestjyske område være gennemført.
Den døgnpsykiatriske funktion vil samle de psykiatriske sengepladser i Hviding og Esbjerg og udvide antallet af sengepladser. Derudover vil udbygningen betyde, at regionen opretter en sengeafdeling for aldersbetingede psykiske lidelser - den såkaldte gerontopsykiatri.
I brug fra oktober 2014
Udbygningen betyder, at den døgnpsykiatriske funktion udvider med 6.200 kvadratmeter, og at håndværkerne renoverer og moderniserer de resterende 11.000 kvadratmeter.
De ambulante psykiatriske funktioner, der i dag har til huse i forbindelse med døgnfunktionen, skal som led i Region Syddanmarks psykiatriplan samles i en lokalpsykiatri i Esbjerg.
Region Syddanmark forventer at tage hele byggeriet i brug fra oktober 2014, og næste skridt på vejen bliver at finde en byggerådgiver til projektet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.