Landets professionshøjskoler er klar til at følge et forslag fra en række borgmestre i mindre kommuner og flytte flere uddannelsestilbud ud til yderområder, siger formanden for professionshøjskolernes rektorkollegium, Stefan Hermann til Magisterbladet. Hvis kommunen eller det lokale erhvervsliv kan levere et stærkt samspil, så kan det give rigtig god mening at lægge en uddannelse i området, mener Stefen Hermann.
Professionshøjskolerne uddanner blandt andet lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og ingeniører, og selvom de syv professionshøjskoler i de senere år har haft travlt med at koncentrere mange uddannelsestilbud i campusmiljøer i de store byer, så arbejder de allerede i dag parallelt på også at udvikle gode regionale uddannelsestilbud, påpeger Stefan Hermann.
- Men det er langt dyrere at drive små uddannelser, så regeringen bør stoppe den styrtblødning, som de udsætter os for i disse år, hvis det skal blive realistisk at flytte mere ud, siger rektorformanden.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.