dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Borgmestre vil også have udflytning af uddannelser

'Vigtigt' eller 'meget vigtigt' med uddannelser i nærområdet, mener ni af ti borgmestre i rundspørge
1. AUG 2017 7.17

Ligesom statslige arbejdspladser skal udflyttes, skal uddannelser på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier rykkes fra de store byer til provinsen. Sådan lyder opfordringen fra flere borgmestre i landets yderområder og fra Landdistrikternes Fællesråd, skriver Jyllands-Posten.

- Når vores unge skal studere, flytter de til Aalborg eller Aarhus. Så hvis ikke vi skal miste næste generation af ressourcestærke borgere i yderområderne, bliver vi nødt til at tale om udflytning af uddannelser på områder, hvor lokale virksomheder kan samarbejde, siger Thisted-borgmester Lene Kjelgaard Jensen (K) til avisen.

Landdistrikternes Fællesråd har lavet en rundspørge blandt organisationens 47 medlemskommuners borgmestre. Ni ud af ti borgmestre svarer, at det er 'vigtigt', eller 'meget vigtigt' for bosætningen at have videregående uddannelse i nærheden.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, mener, at politikerne skal træde til.

- Uddannelse er altafgørende for vækst og udvikling i hele landet og også altafgørende for bosætning i hele landet. Derfor er det et centralt og vigtigt område, som man nu politisk skal agere på, siger han til Ritzau.

- Vi ser, at når man rykker mod de største uddannelsesbyer i dag, så er der mange, der ikke kommer tilbage til landet og områderne, hvor de kom fra, siger han. 

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er positive over for opfordringen. Venstre mener derimod ikke, at politikerne skal blande sig i, hvor uddannelserne skal ligge, da de er selvejende.

- Uddannelsers placering er en faglig vurdering, ligesom uddannelsernes indhold er. Det skal politikerne ikke blande sig i. Vi kan kun opfordre til geografisk spredning igennem særlige tilskud, siger Venstres uddannelsesordfører, Jakob Engel-Schmidt, til JP.

Ritzau


 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/borgmestre-vil-ogsa-have-udflytning-af-uddannelser

GDPR