HERNING: Fra november får borgerne i Herning Kommune mulighed for at vælge en ny privat leverandør af hjemmehjælp.
Den nye leverandør, som Herning Kommune har skrevet kontrakt med er Spar 2. Firmaet ejes af Lis Rasmussen, som kommer fra en stilling som leder ved Privathjælpen i Struer. Lis Rasmussen har tidligere været ansat som områdeleder ved Forenede Care i Herning, oplyser Herning Kommune.
Alle borgere i område Syd, Vest og Øst vil nu få en orientering om godkendelsen af Spar 2 og deres mulighed for at vælge eller skifte til en ny samarbejdspartner.
- Vi er glade for at kunne præsentere en ny privat leverandør af praktisk hjælp og pleje i Herning Kommune, da vi sætter stor pris på fritvalgsordningen og den fleksibilitet, ordningen giver borgerne, siger formanden for Social- og Sundhedsudvalget Christen Dam Larsen.
Ifølge udvalgsformanden samarbejder Herning Kommune med fire private leverandører af hjemmehjælp. Foruden Spar 2 er det ABJ-rengøring, Vikar- og HjemmeService MidtVest og Tom's Rengøring.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.