SKIVE: Økonomisk løber det ikke rundt, lyder begrundelsen ifølge DR Midt & Vest, men andre firmaer kan godt få en forretning ud af at tilbyde privat hjemmehjælp.
Når Forenede Care er helt ude af Skive den 31. oktober står otte andre private firmaer parat til at overtage de godt 200 ældre, som i dag er kunder hos Forenede Care.
Skive Kommune sender netop i disse dage breve ud til Forenede Cares klienter med oplysning om, hvor de fremover kan få hjemmehjælp. Foruden fra kommunen gælder det altså otte private firmaer.
Skive er én af de kommuner i Midt -og Vestjylland, hvor flest ældre har valgt privat hjemmehjælp. Nemlig 10 procent, når det gælder personlig pleje, mens hele 27,4 procent bruger en privat hjemmehjælper til praktisk bistand.
I Viborg er de tilsvarede tal knap 3 procent på personlig pleje og godt 32 procent på praktisk hjælp. Sammenlagt bliver det til 21 procent. I Herning og Holstebro er det 15 procent af de ældre, der er til privat hjemmehjælp, i Lemvig, 12 procent og i Ringkøbing-Skjern godt 17 procent.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.