
AARHUS: Maria Sloth, der sidder i Aarhus Byråd for Enhedslisten, er blevet meldt til politiet for at lade to afrikanske mænd - sandsynligvis flygtninge eller migranter - overnatte hos sig samt hjælpe dem videre. Bag anmeldelsen står et andet medlem af Aarhus Byråd, den konservative Marc Perera Christensen. Det skriver Aarhus Stiftstidende.
- Jeg har valgt at politianmelde Maria Sloth, fordi hun udviser ligegyldighed for loven og dermed signalerer, at den er til forgodtbefindende. Lov er lov, og lov skal holdes. Særligt når mange flygtninge rejser gennem Danmark, og hvor vi har en forpligtelse til at registrere dem. Det drejer sig om sikkerhed og ansvar for de fælles udfordringer, Europa står overfor, skriver Marc Perera Christensen i en pressemeddelelse.
Maria Sloth har kendt til risikoen for at blive politianmeldt, men synes alligevel, at Marc Perera Christensen er »smålig«.
- Så kan han sælge et politisk budskab, men negligerer fuldstændig substansen for at jagte mig. Det virker mest af alt som et forsøg på at svine en politisk modstander til, fordi han jo netop går efter mig, selv om vi er to, der har handlet sammen, siger Maria Sloth.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.