Ups:
Politiet håndhævede forbud, som blev afskaffet for syv år siden

KORT NYT20. AUG 2020 12.45

STRUER: For syv år siden besluttede et snævert flertal i Struers teknik- og miljøudvalg efter stor debat at ophæve et forbud mod vandscootere og jetski i en del af bugten. Men tilsyneladende fik politiet aldrig besked.

I hvert fald var det et overrasket udvalg, der for nylig fik en henvendelse fra politiet, som spurgte, om forbuddet stadig stod ved magt, og som indstillede til at holde fast i et forbud. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer. Politiet har dog ikke uddelt bøder, men et par gange givet påtaler til ejere af vandscootere og jetski.

- Vi var ærligt talt lidt sådan 'Hov - vi har da besluttet noget andet'. Det er kommet bag på os, at politiet tilsyneladende aldrig er blevet informeret om, at forbuddet blev ophævet. Hvor fejlen ligger, er det ikke umiddelbart til at afgøre, siger formanden for udvalget, Marianne Bredal (V), til avisen.

ak

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job