dkmedier
dkindkob
DK Stillinger
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Podcast: Kommunerne kan spille en meget større rolle for flere elbiler

Elbiler – og ikke mindst ladestandere – er vigtige i den grønne omstilling, og kommunerne bør arbejde mere aktivt i at fremme grøn bilisme, mener borgmester.

Frederiksberg Kommune vil være landets førende elbilkommune, og borgmester Michael Vindfeldt (S) opfordrer andre kommuner til at følge i sporet. Det kræver dog, at man anerkender ladestationer som vigtig infrastruktur.

- Vi bør se på opgaven, som hvis vi skulle anlægge et nyt kloaksystem, siger Michael Vindfeldt i podcasten.

Kommunerne bør heller ikke holde sig tilbage fra at fremme mere klimavenlige biler i forsøget på at skabe grønnere byer, mener borgmesteren. 

Tue Damsø, projektleder for DK2020 og seniorkonsulent i Concito, er enig i, at kommunerne gerne må skubbe på i den grønne omstilling. Kommunerne gør det allerede på fx affaldsområdet, så hvorfor ikke også når det kommer til vores biler?