MIDDELFART: Med en bemærkning om - citeret fra en nu afdød skotsk forsker - at "det er pinligt, at vi lader folk bygge, hvor de vil, og vi så skal hive både dem og mudder ud af kældrene igen", satte cand.arch. fra Arkitektskolen Katrina Wiberg ord på en vådere og vådere fremtidsudsigt under en debat på Klimafolkemødet om bæredygtige byer.

Danva stod som arrangør af debatten, og herfra ønskede direktør Carl-Emil Larsen sig et opgør med "forældet og tilbageskuende regulering". Han vil ikke mindst gerne af med snærende effektiviseringskrav til klimaprojekter. Til den almindelige drift af forsyningerne, ja, men ikke til den nødvendige klimaindsats.

At håndtere både regnmængder, stigende grundvandstande og et støt stigende havspejl giver forsyningsselskaberne hænderne fulde, og heldigvis kan de i højere og højere grad være partnere til kommunerne, når alt vandet skal håndteres.

Hvem skal betale

Programleder i projektet "Byen til vandet" i flodbyen Randers, Malene Lauge Nielsen, berettede om digebyggeri og regnvandsopsamling i midtbyen her og pegede på, at det aktuelt er den indbyrdes ansvarsfordeling blandt de mange aktører, der er på tapetet: Hvem må betale for hvad, og hvem skal drifte?

Carl-Emil Larsen ser blandt andet frem til, at et lovforslag, der lige nu er i høring, vil gøre det muligt for et forsyningsselskab at være medfinansierende til vandprojekter, så man kan lade hele ådale længere væk fra byerne oversvømme: Genslyngninger, opsamling af vand under monsterregn - såkaldt vandparkering.

Med et hjertesuk til lovgiverne ønskede han sig mere koordineret klimalovgivning - så der ikke er et lovsæt for grundvand, et andet for dræning og et tredje for regnvandshåndtering - men samlet klimaregulering.

Byer ligger forkert

Med en bemærkning fra Søren Møller fra Collective Impact, der arbejder med jordfordeling og bæredygtige løsninger på landet, blev århundreders byplanlægning sat i relief: Mange provinsbyer ligger voldsomt udsat for regnvand i ådale ved kysten:

- Byerne ligger helt forkert, men de kan ikke flyttes. Oversvømmelser i byerne skal forebygges længere oppe i ådalene, men de projekter kan ikke bæres alene af de forholdsvis få, der bor der, så der skal samarbejdes på tværs. Men genslyngning af åerne er bedre end at bygge alle de dæmninger inde i byerne.

Katrina Wiberg pegede afsluttende på, at det kan komme på tale i de kommende 30 år at overveje, om det overhovedet er værd at renovere udsatte boligområder, der trænger til gennemrenovering, eller helt at flytte dem til mindre udsat beliggenhed.

Klimafolkemøde:"Pinligt at lade folk bygge, hvor de vil"

Klimafolkemøde:
"Pinligt at lade folk bygge, hvor de vil"