
Borgmester i Odense Kommune Peter Rahbæk Juel (S) bliver KL’s nye næstformand, skriver KL i en pressemeddelelse. Han overtager efter Thomas Gyldal Petersen, der efter kort tid på posten har valgt at træde helt ud af politik fra årsskiftet.
Peter Rahbæk Juel har siddet i KL’s bestyrelse siden 2021 og været borgmester i Odense siden 2017. Derudover har han været formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg siden 2022.
- Jeg glæder mig til at arbejde endnu hårdere for de bedst mulige rammer for den nære velfærd på tværs af landets kommuner. For kvaliteten i velfærden er det vigtigste. Derfor skal velfærden også fremtidssikres. Her spiller KL en afgørende rolle. Kommunernes vilkår er i dag forskellige, siger den nye næstformand og fortsætter:
- Og i KL har vi en stor opgave i både at give plads til diskussionen om de mekanismer, der påvirker den enkelte kommunes mulighed for at levere udvikling og velfærd, men også at være en samlet stærk kommunal stemme.
Thomas Gyldal Petersens plads i KL’s bestyrelse overtages af hans personlige suppleant, Steen Christiansen (S), der er borgmester i Albertslund Kommune. Steen Christiansen bliver desuden ny formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.
Ændringerne i KL’s bestyrelse og udvalg træder i kraft 1. januar.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.