
HORSENS: Institutionerne i Horsens Kommune er begejstrede for overvågningskameraer. Antallet af hærværkssager på deres institutioner er nemlig halveret fra 80 i 2009 til 39 sidste år.
Faldet skyldes blandt andet de såkaldte mobile overvågningskameraer, som Horsens Kommune indførte for to år siden.
Kameraerne - fem sæt i alt - udlånes til kommunens institutioner i ca. tre måneder ad gangen, og der er stor efterspørgsel på dem.
- Jeg har jævnligt institutioner i telefonen, som ønsker at få kameraerne sat op, og der er tale om forskellige arbejdspladser lige fra skoler og børnehaver til byggepladser og plejehjem. De snurrende kameraer har især en afskrækkende effekt på unge, som i kådhed eller fordi de keder sig, begår meningsløst hærværk, fortæller Jacob Alsing, der er leder af Forsikringsafdelingen i Horsens Kommune.
Han tilføjer, at kommunens institutioner selvsagt har en stor interesse i at få nedbragt antallet af skader efter hærværk, da disse skader som regel ikke er dækket af forsikringen.
- Håbet er, at der installeres faste overvågningskameraer på relevante institutioner i kommunen, så både indbrud, tyveri og hærværk kan undgås, siger Jacob Alsing.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.