Hård kritik fra oppositionen, der særligt hæfter sig ved nedskæringer på uddannelser
29. JAN 2002 14.31
S: Regeringen truer velfærd
Fremtiden for den danske velfærdsmodel er truet på livet. Det er konsekvensen af det finanslovs-forslag, som VK-regeringen fremlagde tirsdag.
Socialdemokratiets finansordfører Pia Gjellerup mener, at regeringen med forslaget nu endelig har tonet rent flag. Udspillet viser de voldsomme konsekvenser af Venstre og Konservatives valgløfter. Og de løfter får vidtrækkende konsekvenser.
- Den danske befolkning bor nu i et land, hvor politikken ikke handler om fremtiden. Erhvervenes udvikling er aflyst. Miljøbevidstheden er aflyst. Den internationale solidaritet er aflyst. Forbedringer af uddannelserne er aflyst, siger Pia Gjellerup.
Rækken af nedskæringer og besparelser er lang og nedslående læsning. Eksempelvis rammes verdens fattigste lande hårdt. I 2002 betyder det, at udviklings- og miljøbistanden samlet set reduceres med 1,5 mia. kr. Den ene milliard tages fra udviklingsbistanden, der herefter bliver 12,5 mia. kr. for 2002, mens miljøbistanden til udviklingslandene reduceres med 0,5 mia. kr. og ender på 470 mio. kr.
Samtidig reduceres bistanden i forhold til SR-regeringen finanslovsforslag til en række lande. Det gælder Kenya med 10 mio. kr.; Uganda med 30 mio. kr.; Burkina Faso med 15 mio. kr.; Egypten med 10 mio. kr.; Bangladesh med 50 mio. kr.; Nepal med 20 mio. kr.; Bhutan med 10 mio. kr.; Vietnam med 40 mio. kr. og Nicaragua med 20 mio. kr.
V: Høje ambitioner på miljøområdet
Regeringens forslag til finanslov for 2002 er udtryk for, at miljøområdet fortsat prioriteres meget højt. Langt, langt den største ændring, der sker på Miljøministeriets konto, er, at energiområdet flyttes væk fra ministeriet. Jeg må bede diverse organisationer om at nærlæse finansloven. Så vil det stå klart for alle, at miljøet IKKE lider skade som følge af finansloven, siger formanden for Folketingets miljøudvalg, Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo.
- Jeg har i dagens løb læst en stribe reaktioner fra oppositionspartier, organisationer og miljøbevægelser, og jeg er mildest talt forundret. Venstre vil ikke skydes allehånde urimelige motiver i skoene. Det er skudt totalt forbi at påstå, at regeringen nedprioriterer miljøet.
- Regeringen har valgt at sikre mest mulig miljø for pengene. Det betyder blandt andet, at vi har valgt at nedlægge en række råd, nævn og puljer. Det har vi gjort for at skaffe finansiering til de velfærdsrområder, som regeringen har valgt at prioritere i denne finanslov: Ældrepleje, sygehusene og børnefamiliernes vilkår. I denne forbindelse har hele statsbudgettet måtte holde for.
- Men ingen skal være i tvivl om, at denne regering vil fastholde en høj, dansk miljøprofil og sikre en høj miljøstandard. Jeg er sikker på, at Folketinget snarest muligt vil samles om opgaven, når den dramatiserede retorik hører op, siger Eyvind Vesselbo.
Statsministeren giver og tager fra de hjemløse
- Statsministeren fik fuld pressedækning for net-auktionen over sit maltrakterede værk om minimalstaten. Indtægten på godt 20.000 blev storsindet givet til de hjemløse på Nørrebro. Også hér var det samlede danske pressekorps mobiliseret. I dag kvitterede Anders Fogh Rasmussen
så med frigivelsen af endnu et værk, nemlig finansloven. Den fjerner 10 mio. fra de hjemløse, siger socialpolitisk ordfører for SF, Villy Søvndal.
- Det må være en fuldstændig misforstået opfattelse af loven om altings balance der får statsministeren til at udskrive en check med den ene hånd - og ugen efter fjerne et 500 gange så stort beløb med den anden.
Det glemte Fogh Rasmussen vist at oplyse da han besøgte de hjemløse på Nørrebro.
- Jeg stiller mig tvivlende overfor om medierne vil vie den samme interesse for denne hån mod de hjemløse. Desværre er der nok ingen der vil byde på et iturevet eksemplar af finansloven, så dér er ingen trøst at hente. Men regeringen har med al ønskelig tydelighed vist deres sociale sindelag med denne disposition, siger Villy Søvndal.
Jytte Andersen: Regeringens kulturfinanslov er udtryk for kulturel fattigdom
- I månedsvis har vi hørt på Kulturministerens salmevers om, at han ønsker flere kulturstøttekroner ud til kunstnerne på bekostning af administration og papirnusseri. Det har nu vist sig at være det rene snak. For med finanslovsforslaget skærer regeringen så dybt at mange
kunstnere, skuespillere, forfattere og musikere vil opleve markant ringere vilkår fremover. Forslaget angår så langt fra kun administration, siger Socialdemokratiets kulturordfører, Jytte Andersen.
- Vi er vidne til den voldsomste beskæring på kulturområdet i mands minde. Og det kan være svært ikke at få den tanke, at dette blodbad er en kontant tak for sidst til de mange fremtrædende kunstnere, der under valgkampen advarede mod en borgerlig regering med støtte fra Dansk
Folkeparti, selv om jeg bestemt ikke håber det forholder sig sådan.
- Det er ganske afslørende, når kulturministeren - i en pressemeddelelse om finansloven - næsten udelukkende kan prale af, at han har fastholdt den tidligere regerings indsats for dansk film, Det Kongelige Teater, Peter Scaufuss Balletten og den Jydske Opera. Det er at pynte sig med lånte fjer, at prale med andres resultater, mens man ikke selv har noget at byde på. Desuden er områderne del af forlig, som har forhindret ham i at skære her også. Han har bestemt ikke meget at prale med.
- Regeringens kulturfinanslov er udtryk for en kulturel fattigdom. Kulturen prioriteres simpelthen ikke særlig højt. I en tid, hvor der mere end nogensinde er brug for at værne om vores kulturelle værdier, samtidig med at vi giver plads til det nyskabende og udviklende, vælger
regeringen at skære i det vækstlag, der skal give os fremtidens kulturelle oplevelser og stof til eftertanke. I stedet kan vi nu se frem til en udvikling, hvor mere og mere overgives til de internationale underholdningskoncerner og markedets benhårde logik. Det er måske det mest deprimerende.
Socialdemokratiet: Velfærd truet - uden grund
- Regeringen har med sit første finanslovsforslag bekendt kulør. De voldsomme konsekvenser af Venstres og konservatives løfter før valget kommer nu her efter valget, siger Socialdemokratiets finansordfører Pia Gjellerup.
- Den danske befolkning bor nu i et land, hvor politikken ikke handler om fremtiden. Erhvervenes udvikling er aflyst. Miljøbevidstheden er aflyst. Den internationale solidaritet er aflyst. Forbedringer af uddannelserne er aflyst.
- Den udvikling af velstanden, som vi skal bruge til at udvikle børnefamiliernes vilkår, folkeskolens kvalitet, behandlingen af syge og en god omsorg for ældre - ja, den udvikling er aflyst.
Regeringen har - uden grund - valgt at true fremtidens velfærd, siger Pia Gjellerup.
K: Finanslov skaber plads til mere velfærd
- Regeringens finanslovsforslag lever fuldt og helt op til regeringsgrundlaget. Det viser, at det rent faktisk er muligt at forbedre den offentlige service uden at pålægge danskerne nye skatter og afgifter, siger den konservative finansordfører, Gitte Seeberg.
- Besparelser på statens udgifter til drift, tilskud, bistand samt råd og nævn mv. skaber råderum til en tiltrængt forbedring inden for sundhedsvæsenet og ældreområdet. Samtidig er der plads til en mere fleksibel barselsorlov til glæde for hele familien i barnets første leveår.
Gitte Seeberg understreger, at der ikke er tale om nedskæringspolitik, men derimod om en omprioritering. Antallet af offentligt ansatte vil således alt i alt stige med 6.000 personer i år.
- Der er altid behov for omprioriteringer og ændringer af systemer, når det er menneskets og ikke systemet, der sættes i centrum,siger Gitte Seeberg og understreger:
- En fortsat stram finanspolitik med effektiviseringer i den offentlige sektor vil i de kommende år både skabe råderum til serviceforbedringer og nedsættelser af personskatterne, så gevinsten ved at arbejde kan øges til glæde for den enkelte familie og samfundet.
V: Regeringens forslag til finanslov øger valgfrihed og sikrer kernevelfærd
VK-regeringen har med sit forslag til finanslov for 2002 indfriet forventninger og lever op til sine løfter i valgkampen. Nøgleordene er øget valgfrihed og mere velfærd, der er skræddersyet til den enkeltes behov. Finansloven er et opgør med systemtankegang og den so-cialdemokratiske automatik - at mere velfærd notorisk skal finansieres af øgede skatter og afgifter, siger Venstres finanspolitiske ordfører Kristian Jensen.
- Borgernes øgede valgfrihed og mere velfærd sikres gennem skattestoppet, bedre ældre-pleje, flere penge til sundhedsvæsenet og bedre vilkår for børnefamilierne. Statens udgifter omprioriteres på en måde, så regeringen tilgodeser kernevelfærd og samtidig sik-rer overskud på statens finanser.
- Med VK-regeringens forslag bortfalder den tidligere regerings varslede skattestigninger på 1,5 mia. kr. Det betyder en lettelse på 500 kr. for den gennemsnitlige familie i Danmark allerede i 2002.
- Det er lemfældig omgang med fakta og udtryk for panik over mistet indflydelse, når Socialdemokratiet og venstrefløjen taler om "massefyringer", minimalstat og massive nedskæringer i den offentlige sektor. Sandheden er, at forslaget til finansloven medfører ekstra 6.000 offentligt ansatte. Det sker for at styrke de områder, som regeringen prioriterer: Bl.a. ældrepleje og sundhed. Så oppositionen kan godt lægge den golde retorik til side. Danskerne får mere velfærd. Det nye er, at det sker samtidig med et skattestop, siger Kristian Jensen.
- Der er tale om, at regeringen sikrer, at den statslige arbejdskraft er til rådighed der, hvor der er brug for den.
Samlet set lægger regeringen op til en finanslov for 2002, der er dybt ansvarlig og holdbar, rummer de prioriteringer som vælgerne gav regeringen mandat til ved valget den 20. november sidste år og som er udtryk for et sporskifte i dansk politik, hvor skattestop, kerne-velfærd og klog prioritering er vejen frem, understreger Kristian Jensen.
Krf: En god finanslov for privatskolerne
De private SFO'er bliver nu langt om længe belønnet for deres store arbejde, siger Kristeligt Folkepartis uddannelsesordfører Bodil Kornbek til regeringens finanslov
- Hvis et frit skolevalg fortsat skal være en reel mulighed og private skoler et reelt alternativ til de kommunale skoler, skal privatskolernes SFO'er have et økonomisk løft, således at de kan tilbyde forsvarlige SFO'er. Derfor glæder det mig, at regeringen med sin finanslov vil hæve tilskuddet til privatskolers SFO, siger Bodil Kornbek.
Privatskolerne får i dag under en trediedel af, hvad Folkeskolerne får til SFO, og det er alt for lidt. Virkeligheden er, at mange privatskolers SFO i dag på grund af økonomien er stærkt pressede på personalefronten og lokalemæssigt.
- De private SFO'er gør simpelthen et stort stykke arbejde på kommunernes vegne og for en billig penge. Privatskolernes SFO er samtidig en stor aflastning for kommunerne. Hvis alle privatskoler fra i morgen smed tøjlerne og droppede at have SFO, så ville det koste kommunerne 200 millioner kroner årligt, fordi de er forpligtet til at sørge for pasning, siger Bodil Kornbek.
I dag underviser de private grundskoler ca. 73.000 børn svarende til 13 pct. af børnene i den skolepligtige alder. Mange af eleverne i de private grundskoler fortsætter efter skoletid i den skolefritidsordning (SFO), der er tilknyttet den private skole.
- Disse børn har krav på en pasningsordning med samme tilbud som deres kammerater, der går på en kommunal skole, siger Bodil Kornbek.
Hun understreger dog, at Kristeligt Folkeparti ikke ønsker en komplet ligestilling af tilskuddet til private og offentlige SFO'er, fordi det vil friste til at fratage friskolerne deres frihed og medføre total offentlig styring.
- Finanslovsforslaget tegner et billede af en regering, der ønsker at udtrykke handlekraft, men som reelt handler snæversynet. En kombination, som fører mange ulykker med sig, siger SF's finanspolitiske ordfører Ole Sohn.
- Nedskæringerne i ulandsbistanden viser, at regeringen ikke har forstået alvoren i verdens fattigdomsproblemer. Regeringens argument om, at pengene skal bruges til sygehusene holder ikke. For regeringen afsætter kun et engangsbeløb til sygehusene, mens ulandsbistanden
beskæres år for år, endda væsentligt mere i de kommende år end bekendtgjort under valgkampen. Virkeligheden er, at nedskæringerne på ulandsbistanden bruges til skattelettelser for det etablerede erhvervsliv.
- Nedskæringerne i Told & Skat ødelægger muligheder for at foretage en effektiv ligning af de multinationale selskaber, der bevisligt unddrager sig beskatning af store milliardbeløb hvert år. Dermed forhindrer regeringen en ordentlig og fair beskatning af de rigeste virksomheder,
som ellers nok kunne have bidraget til velfærdssamfundets udvikling og muliggjort skattelettelser for folk med almindelige indkomster.
- Regeringen fjerner med finanslovsforslaget også en række gode og fremadrettede initiativer, som SF har medvirket til. F.eks.: - Servicejobordningen, hvor angtidsarbejdsløse over 47 år kan ansættes til at fremme den borgernære velfærd.
- Børnekostpuljen, der i en tid med stærkt voksende fedmeproblemer kunne sikre sund og økologisk bespisning i skoler og daginstitutioner.
- Bedriftssundhedstjenesten udbygges ikke på trods af den kendsgerning, at 60.000 personer står uden for arbejdsmarkedet som følge af arbejdsskader og nedslidning.
- Trafikpuljen, der bidrog til reduktion af trafikkens miljøbelastning og fremme af trafiksikkerheden, lukkes.
- Ud fra samme snæversyn skærer regeringen også i den aktive
arbejdsmarkedspolitik og på hele uddannelsesområdet, hvilket undergraver mulighederne for at skaffe kvalificeret arbejdskraft til sikring af fremtidens velfærdssamfund.
- I en tid hvor Danmark som et af verdens rigeste lande kunne have fremlagt en visionær og perspektivrig finanslov, har VK-regeringen desværre vist sig at være snæversynet, siger Ole Sohn.
Den radikale finanslovsordfører Morten Helveg Petersen har følgende kommentarer til regeringens finanslovsudspil:
- Der er tale om en indadvendt finanslov. Denne finanslov vil gå over i historien som finansloven, hvor Danmark vendte verden ryggen. Med regeringens forslag syner Danmark mindre i verdenen. Fremtiden ser mørkere ud med de massive nedskæringer på u-landsbistand og uddannelse.
Det er forargeligt, at Folketinget reelt kun får tre uger til at behandle disse massive besparelser, som forringer mange menneskers hverdag, siger Morten Helveg Petersen.
- Regeringen fortalte ikke sandheden i valgkampen om deres økonomiske politik. Og slet ikke, at de vil spare mere end 6, 4 milliarder kroner på uddannelserne de næste 4 år. Det er direkte skadeligt for Danmarks fremtid. Regeringen har unægtelig skabt sig et stort forklaringsproblem med disse massive besparelser. Det hænger overhovedet ikke sammen med
ordene i regeringsgrundlaget.
- Det Radikale Venstre er dybt uenige i omfanget af regeringens forslag til massive besparelser på ulandsbistanden, miljøstøtten og støtten til
Østeuropa. Besparelserne gennemføres på et tidspunkt, hvor det går godt med dansk økonomi med overskud på både offentlige finanser, handels- og betalingsbalance. Finansloven udtrykker dermed en indadvendt tankegang,
hvor hensynet indenrigspolitik vejer tungere end bidrag til de fattigste på kloden. Det er navlebeskuende og det er forkert.
- I stedet for at bruge kræfter og penge på et perspektivløst skattestop burde regeringen bruge kræfterne på en skattereform, hvor skatten på arbejde kommer ned og hvor skattesystemet bliver gennemskueligt.
Forleden kritiserede den internationale valutafond (IMF), at
skattestoppet modvirker en tiltrængt reform af indkomstskatterne. Kritikken burde gøre indtryk på regeringen.
- V og K skal naturligvis roses for at fastholde de overordnede finanspolitiske mål. Men det er unægtelig en meget sær måde, hvorpå regeringen når disse mål. Det radikale Venstre ønsker at præge finansloven. Vi vil kæmpe for at bevare ulandsbistanden og ser frem til at blive inviteret til forhandlinger. Men udgangspunktet er dystert. Til fordel for Dansk Folkeparti. Til skade for dansk ulandsbistand og til skade for Danmarks internationale anseelse, siger den radikale finansordfører.
Enhedslisten:Uddannelse - Danmarks fortid
Uddannelse og arbejdsmiljø udsættes for massive forringelser
for Enhedslisten .
- Den nye regerings finanslov er det rene slagtehus. De få forbedringer, der er, blegner i sammenligning med de mange nedskæringer og forringelser. Arbejdsmiljøet, uddannelserne, boligområdet samt miljø-, økologi- og energiområdet er nogle af de mest udsatte områder.
Regeringen fordobler den tidligere regerings forsømmelser.
- Generelt skærer grønthøsteren med 3 pct. på finansloven, men på uddannelsesområdet er det endnu værre. Handelsskolerne får en minimal forbedring på 1 %, hvorimod stort set resten af uddannelsesområdet skal spare ca. 5,5 %.
- I årevis har uddannelsesinstitutionerne bedt om flere penge. Forholdene både på universiteter, Tekniske Skoler og seminarier er katastrofale. Det problem "løser" regeringen ved at komme med flere nedskæringer. Det er de værste forringelser i årevis. De skrantende tekniske skoler, de
nedslidte universiteter og seminarierne skal åbenbart helt ned under
gulvbrædderne, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
- Det er en katastrofe, at den Fri Ungdomsuddannelse bliver nedlagt. Den har formået at samle op på en stor del af de unge, der ellers ikke får en uddannelse. Ligesom at de forslåede besparelser på Daghøjskolerne vil ramme hårdt blandt arbejdsløse. Man kan ikke andet end at opfatte
regeringens udspil, som et angreb på dem med kortest uddannelse, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
- I regeringsgrundlaget bebuder regeringen, at den vil forbedre arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser. I forslaget til finansloven er der ikke afsat en krone til det. Tværtimod skal der skæres 6,4 % på arbejdsmiljøet generelt.
- Regeringen løber fra sin valgløfter. I stedet for at give de lovede løft på arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser laver de en lang rækker forringelser på arbejdsmiljøområdet. Eksempelvis skærer de 5 % i
Arbejdstilsynet, som i forvejen skranter og 25 % i
Arbejdsmiljøinstituttet", slutter Pernille Rosenkrantz-Theil.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
