Pakke med mad evakuerede Borgerservice i Holbæk

KORT NYT14. FEB 2020 6.52

HOLBÆK: Det viste sig at være en helt ufarlig pakke med mad, som torsdag eftermiddag medførte evakuering og afspærring af Borgerservice i Holbæk. Pakken blev anmeldt som mistænkelig af personalet, efter en mand havde afleveret den i bygningen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet anholdt den mand, som afleverede pakken. Det er en mand i begyndelsen af 50'erne. Ifølge politiet viste indholdet af pakken sig at være helt ufarligt. Ifølge Ritzaus oplysninger skal der være tale om smørrebrød.

Lidt efter klokken 21.30 oplyste politiet, at den mistænkte mand var blevet løsladt igen. Han sigtes for trusler. Ifølge vagtchefen forklarede han forløbet med utilfredshed - både over Borgerservice og generelt. 

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job