HORSENS: De demente på Plejecenter Lindehøj i Horsens kommer hurtigt på andre tanker, når de vil 'en tur i byen'.
En kunstmaler har nemlig omformet deres hoveddør til ren natur med dyr, fugle, blomster og træer. Alt sammen indrammet af et stakit. Og de mange motiver får beboerne til at stoppe op.
- Den malede hoveddør er et optisk bedrag, der gør, at vi på en god måde kan hindre de demente i at åbne døren. Vi mærker tydeligt, at der er faldet mere ro på de beboere, som tidligere har ønsket at forlade demensafsnittet, fortæller Karin Emig, der er leder af demensafsnittet Drivhuset.
- Når de demente står foran 'naturen' i form af fugle blomster, træer m.m. glemmer de alt om, at de rent faktisk er på vej ud. I stedet kigger de på motiverne. Det sker også, at de henter en tallerken mælk til katten, eller klapper haren, siger Karin Emig.
Står det til lederen, er den malede dør kun første kreative skridt i bestræbelserne på at gøre tilværelsen så optimal for de demente som muligt.
Kunstneren Lena Heegaard har malet motiverne direkte på hoveddøren - teknikken går også under navnet muralmaleri. 12 demente bor i demensafsnittet Drivhuset.
De demente beboere i Drivhuset elsker 'Naturen' på deres hoveddør, og det sker ofte, at kærligheden giver sig udslag i en tallerken mælk til katten. Billedet er taget, mens kunstneren - Lena Heegaard - var i fuld gang med at male motiverne. (Foto: Horsens Kommune//Per Algreen)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.