RANDERS: Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen har netop afvist en undersøgelse af Randers Kommunes håndtering af en aktindsigt fra Randers Amtsavis i den såkaldte KMD-sag. Anmodningen kom fra det radikale byrådsmedlem Mogens Nyholm, skriver Randers Amtsavis.
Mogens Nyholm hæftede sig ved, at der havde været en svartid på 50 dage, samt at store dele af rapporten var udeladt eller streget over efter anbefaling fra KL.
Aktindsigten vedrørte en personalejuridisk undersøgelse fra KL af direktionens håndtering af et KMD-udbud i Randers.
Ombudsmanden afviste klagen, blandt andet med begrundelsen, at der syntes at være tale om en intern politisk konflikt.
Nu har Randers Amtsavis imidlertid besluttet sig at klage til ombudsmanden, dels over den lange sagsbehandlingstid.
srl