Om at turde handle ud fra menneskelige værdier

Af Lene Stenstrop

Poula Helth
Smukke idealer og krasse realiteter
- nyt perspektiv på det personlige lederskab.
178 sider, 300 kr.
Gyldendal Business

Der er i nutidens lederskab ingen nemme svar, ingen grydeklare løsninger, ingen manualer, hvori lederen kan slå op for at finde svar. Hvordan kan ledere i dag mestre et personligt lederskab baseret på idealer, vel vidende at de barske realiteter er på spil? Godhed er ikke noget, der viser sig på bundlinjen, men grundlaget for en menneskelig væren i en verden, der hverken spilder vores tid eller vores liv.

Poula Helth skriver som indledning om bogen at: 'Jeg har opdaget, at ledere trods de forskellige former for refleksive kompetencer, ikke altid helt er nået ind til kernen i deres eget lederskab. Mange ledere ønsker at forstå deres egen personlighed, fordi de tror, at nøglen til at kunne lede ligger her. Jeg har imidlertid erfaret, at den mest gennemgribende vej til at forstå sig selv er at kende egne idealer og værdier.'

Med den indledning kan jeg kun være nysgerrig på, hvad Poula Helth har at fortælle læseren, for der er skrevet tusindvis af bøger, der gerne vil fortælle lederen, hvad der skal fokuseres på. Alt tilpasset den ledelsesstrategi, der for indeværende er vejen til 'guldet'! Poula Helth gør noget andet, hun skriver om de menneskelige værdier, at kunne reflektere, at kunne filosofere, at skabe fornyet indsigt gennem det at mestre sit liv. At man som leder tør bruge friheden til at handle ud fra menneskelige værdier.

Målet - eller jeg tror hellere jeg må skrive ambitionen - for Poula Helth med bogen, er at ledere åbner sig mod det, som er af betydning for dem; at de mestrer et personligt lederskab baseret på idealer, vel vidende at de barske realiteter altid er på spil.

Ideer - og idealer
Professor Ole Fogh Kirkeby skriver et fint forord, hvori han netop skriver, at ideer og idealer ikke er det samme. Bl.a. skriver han som indledning: 'Træk og slip' er resultatet af en ide, og det er Peterskirkens konstruktion også. Det første fænomen er en teknisk opfindelse, der letter og styrker hygiejnen. Ingen vil vel kalde dette for et ideal. Ligeledes skriver professor Ole Fogh Kirkeby, at en meget stor mængde ledere i det private og det offentlige, i dag, udmærker sig ved ikke at have nogen ideer overhovedet. Det gør dem nødvendigvis ikke til dårlige ledere. Det gør derimod det forhold at de mangler idealer - altså basale værdier.

Bogen er vigtig, fordi den viser os, hvad der er idealer, og hvad der er realiteter. Vi bestemmer det selv gennem de værdier, som vi gør til vore, ved at leve efter dem og ved at leve dem ud. Med andre ord: Godhed er ikke noget, der viser sig på bundlinjen, men grundlaget for en menneskelig væren i en verden, der hverken spilder vores tid eller vores liv.

Poula Helth er så generøs i sin bog, at hun gennem en personlig fortælling tydeliggør, hvordan man kan kende sig selv. Fortællingen bruges til at vise, hvordan man kan forstå det at blive menneske, forstå hvad der skaber et menneske og udvikler en menneskelig bevidsthed. Håbet er, at ledere med deres egen fortælling lægger endnu mere mærke til, hvilke værdier, der har været bærende i deres liv.

Ikke kun for ledere
Her finder jeg som læser anledning til at anbefale bogen for andre end ledere, for vi har vel alle helt grundlæggende, brug for at kende vores menneskelige værdier og hvilken betydning de har, i de relationer og sammenhænge, vi indgår i. Det er gennem de fortællinger, at vi lærer vores grundlag som menneske at kende og bliver bevidste om, hvem vi er.

I et af de mange kapitler skriver Poula Helth om 'frihed som tillidens forudsætning', hvor frihed er det frirum, mennesket bygger op i sit indre, ud fra de normer og idealer, der betyder noget i den sociale virkelighed, hvori mennesket lever. Bl.a. skal lederen for at finde sin frihed acceptere, at der er noget som ligger uden for hendes magt, og kunne føle tilfredshed med det, der sker, også selvom hun ikke har haft nogen indflydelse på udfaldet. Friheden reflekterer, i hvilken grad et menneske er herre i eget hus.

Bogen runder på fin vis også den buddhistiske holdning til samvær mellem mennesker, at det er gennem menneskelig fordragelighed, vi kan skabe en bedre verden. Med små fabler og med afsæt i den græske mytologi får Poula Helth trukket linjer til det at finde egne værdier og lede på basis af dem. Moralen i Æsops fabel er, at ingen er for lille og for svag til at gengælde en god gerning. Og sådan bliver bogen til en rejse med god læring uden formaninger.

Vej til indre dialog
Det sidste kapitel handler om protreptikken - en vej til den indre dialog. Som dialogværktøj anbefaler Poula Helth at benytte den protreptiske dialog, til refleksion over egne eksempler på den gode organisation, den gode leder, eksempler på autencitet, på et menneske, på retfærdighed og på frihed. Jeg vil tillade mig at indsætte en kort forklaring, af professor Ole Fogh Kirkeby, på den protreptiske dialog:

Den protreptiske dialogs opgave er, at lade den enkelte træde tilbage fra sig selv. Det drejer sig om at skabe øjeblikke af indsigt ved at gøre samtalen til en række begivenheder, hvor vi konfronterer en anden dimension af vores selvbevidsthed. Pointen er, at det ikke handler om at forsøge at forstå HVEM jeg er som empirisk person, men om at finde spor af det universelle i mig selv. Man kan sige at, i det øjeblik jeg begynder at søge efter mig selv som person, altså efter mine karaktertræk, kompetencer, personlige egenskaber, og biografiske data, skubber jeg mig selv bort fra mig selv. Denne manøvre kræver, at jeg nærmer mig selv gennem ordene og de begreber, som svarer til dem, for derigennem at gribe mig selv som et moment af en anonym og almen bevægelse. Jeg må fokusere på den måde, jeg er blevet konstrueret på, og delvis har formet mig selv på, gennem den nu nærmest automatiske omgang med den mening, som værdier har. Jeg må udfordre min egen forståelse af det basale, for selv at kunne blive basal.

For den nysgerrige kan jeg anbefale følgende klip på YouTube - hvor vi hører Ole Fogh Kirkeby tale om den protreptiske dialog.


Mediekonsulent på dknyt, Lene Stenstrop