
BORNHOLM / ISHØJ: Debatten om den kommunale udligning har udviklet sig til en skyttegravskrig, hvor fronterne ikke flytter sig ud af stedet. Det mener Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (S), der på Folkemødet vil genstarte dialogen med et oplæg til et mere enkelt udligningssystem
I efteråret forventes det, at en ny regering efter folketingsvalget vil gå i gang med forhandlingerne om en udligningsreform.
I dag er der 14 kriterier for, hvordan man beregner de sociale forskelle kommunerne imellem. Ishøj Kommune foreslår at reducere de 14 kriterier til blot fem.
- Lad os nu sammen skabe et nyt udligningssystem, som alle kan forstå og har tillid til. Det dur ikke med en debat, som handler om øst mod vest, København mod Jylland eller land- mod bykommuner. Debatten bør handle om mennesker, uanset hvor de bor i landet. Vi skal tilbage til det, der var det oprindelige formål med udligningsordningen - at udligne de økonomiske forskelle mellem rige og fattige kommuner i hele landet, siger Ole Bjørstorp.
Tilliden skal genskabes
- Vi har brug for at komme op af skyttegravene og finde svar på, hvad formålet med udligningen er, og hvordan vi gør systemet mere enkelt, gennemskueligt og forudsigeligt, siger Ole Bjørstorp, der mener, at det er helt afgørende at få tilliden og legitimiteten tilbage til systemet.
- Vi får brug for et stærkt KL med opbakning fra alle kommuner, når der skal forhandles sundhedsreform og andre valgløfter fra kommunalvalget. Lige nu er KL handlingslammet, fordi de forskellige kommunealliancer har gravet sig ned i hver sin skyttegrav. Det må og skal vi have ændret på.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.