En ansat i en region har ret til at afbryde sin forældreorlov (uden løn) for i stedet at begynde en plejeorlov (med løn), og regionen er forpligtet til at betale lønnen til den ansatte. Det oplyser Forhandlingsfællesskabet efter at have indbragt en sag for en faglig voldgift.
Forhandlingsfællesskabet repræsenterer 565.000 ansatte i regionerne og kommunerne og havde i en konkret sag nedlagt påstand om netop dét på vegne af den ansatte.
Sagen sluttede dog hurtigt, fordi modparten RLTN (Regionernes lønnings- og takstnævn) erklærede sig enige med et såkaldt bekræftende genmæle, sendt til Forhandlingsfællesskabet. ”Det er det forhold, at den ansatte er blevet bevilget plejevederlag efter servicelovens § 119, som efter aftalen om fravær giver ret til tjenestefrihed med løn, der efter vores opfattelse giver den ansatte ret til at afbryde forældreorloven".
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.