Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Også Vendsyssel får akutteam

Sygehus Vendsyssel er dermed det andet sygehus i Nordjylland, der indfører Mobilt Akut Team
15. JUN 2011 13.30

NORDJYLLAND: Mobilt Akut Team (MAT) rykker ud på sygehusets afdelinger, når der er brug for assistance, hvis patientens tilstand pludselig forværres. Teamet består af sygeplejersker og læger, hvis opgave er at hjælpe og støtte afdelingens personale og sikre, at patienter, der har risiko for at udvikle akut kritisk sygdom, bliver opdaget i tide.

- Det handler om at redde liv. Mobilt Akut Team er et blandt flere tiltag hos os, der skal være med til at fange de dårlige patienter og dermed styrke patientsikkerheden endnu mere, siger Dorthe Trabjerg, der er kvalitetskoordinator på Sygehus Vendsyssel.

Skal sikre færre på Intensiv
Teamet skal desuden være med til at forebygge, at patienter bliver unødigt overflyttet til Intensiv afsnittet. Hvis overflytningen ikke kan undgås, skal teamet sikre, at det sker i rette tid - til patientens bedste.

Ud over teamet er der nu indført systemer og procedurer, der sætter personalet i stand til tidligere og mere systematisk at erkende akut kritisk sygdom hos patienterne på sengeafdelingerne.

Sygehus Thy-Mors i Region Nordjylland indførte Mobilt Akut Team for et par år siden og har gode erfaringer med det. På landsplan har andre sygehuse lignende tiltag.

lcl